StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Magtens bastioner

91

ErikDahlberghs kort over de københavnskeforsvarsværker 1658 (Københavns Stadsarkiv).

Forudsætningen for, at det svenske angreb skulle lykkes, var en hurtig og overrumplende erobring af København. Tilsyneladende som en del af de svenske forberedelsertilangrebet på København havde Karl Gustavs general- kvartermester Erik Dahlbergh isommeren 1658 opholdt sigiKøbenhavn for atspionere mod byens befæstning og finde dens svage punkter. Det lykkedes tildels for ham. Når Karl Gustav alligevel ikke angreb København iaugust 1658, er forklaringen formodentligt, at byens befæstning var sat iforsvars­ standog vistealletegn på atvillekæmpe. Her over formanglede Karl Gustav det tunge artilleri, der skulle støtte etangreb. Istedet indledte svenskerne en belejringafbyen . 30 Under hele den svenske belejringblev Københavns befæstning udbygget. Et afgørende svagt led ibefæstningen var hullet mellem Østervold og Skt. Annæ Skanse, hvor man frygtede, at det svenske rytterikunne trænge ind. I førsteomgang blevhulletlukket med en intermistiskspærringlavetafvogne, og ianden omgang blev der opsat stormpæle. Bag dette område blevder op­ ført et galleri (en overdækket bro), som var iforbindelse med skansen. Fra gallerietkunne man beskyde hullet.jl Nørrevold, Vestervold, den vestlige side af Slotsholmen og Christians- havns Vold var svage led ibefæstningen. Vestervold blev forstærket med tre