StormenPåKøbenhavn_1658-1660

David Høyer &Jens Ole Christensen

Magtens bastioner

Pufendorft gengivelse afsvenskernes belejring a f København udført efterforbeg a f Erik Dahlbergh (Kø­ benhavns Stadsarkiv).

idetden varganske lav.Og da linjenlåmeget langtfrahovedfæstningen, ville de mange soldater let blive afskåret, hvis det lykkedes fjenden at gennem­ bryde den. Forværker, der ikke kan forsvares, udgør en trusselmod de øvrige værker; ifjendenshånd kan de anvendes tildækning forbelejringsbatterierog opmarchområde for angrebsstyrker. I 1647 tog man fatpå en nybefæstning afKøbenhavn, nu med rigsrådet som den drivende kraft. Også det blev etomfattende arbejde. Nybefæstnin­ gen kom tilat strække sig frem tilkrigen i 1657, men var dog ikke helt af­ sluttetved krigsudbruddet. Det væsentligste nye var, at flytningen afØster­ voldblevgennemført, såledesatSkt.Annæ Skanse blevforbundet med byens hovedvold .27 Ved anlæggelsen afden nye Østervold blev den opført efter et mere tidssvarende bastionært system med store bastioner og korte kurtiner. Dog var det igen ikke helt itritmed de nyeste befæstningstanker iEuropa, som foreskrev, at bastionerne skullevære endnu mere fremspringende for at rumme plads tilfleremusketerer. Man nåede dog ikke atforbinde Østervold og Skt. Anna Skanse helt, således at der var et over 100 meter langt hul i befæstningen her, og skansen blev ikke heltfærdigbygget. Københavns befæstning 1657-1658 Ved udbruddet afden første Karl Gustav-krig i 1657 var status, at Køben­ havns befæstning havde alvorligemangler og svagheder. De alvorligstevar,at

gens nye planer. Det var et afChristian 4.smindre heldige karaktertræk, at hans mange projekter manglede en langsigtet og gennemarbejdet, overord­ net plan. Flytningen afØstervold blev offerfor endnu etafkongens mindre heldigekaraktertræk, athan manglede evnen tilatfastholde fokus. Samtidigt med atman gik igang med flytningen afØstervold, gik kongen igang med at opføre Nyboder på det nyvundne areal, hvilket førte til at kongens op­ mærksomhed og de nu sparsomme ressourcer skiftede hertil, mens arbejdet på Østervold gik istå .26 I midten af 1620erne havde man påbegyndt en fremskudt forsvarslin­ je foran hovedvolden. Linjen skulle strække sig fra stranden nord for byen langs med søerne tilKalvebod Strand syd for byen og udnytte søernes na­ turligefunktion som hindring. Linjen omfattede treskanserved søerne: Var­ tov, Ravnsborg og Ladegaard med tilhørende lavvoldlinje, der strakte sigfra stranden nord for byen tilstranden syd for byen. Sigtet var at bidrage tilen beskyttelse afde forstæder, som varvokset op uden for byens volde og atbi­ drage tilat bremse fjendens fremrykning, idet forværkerne først skulle ned­ kæmpes inden en fjende kunne iværksætte angrebet på selve hovedværket. Desuden kunne det fjendtlige artilleriholdes på afstand, så det ikke kunne bombardere hovedstaden. Den udformning linjenfik,vardog ikke nogen heldigløsning. Den frem­ skudte forsvarslinjevillekræve mange soldater og være vanskelig at forsvare,