StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Magtens bastioner 83 sigt var det dog hensigten, at staten ikke alene skulle være selvforsynende, men også fådel iden handel med varersom dagligt passerede igennem Øre­ sund på udenlandske skibe. Derfor opførte kongen i1619 Børsen ihåb om atgøre København tilcentrum for Østersøområdets handel med industriva­ rer .10 Kongens mange initiativervardog præget af,atde kun imeget fåtilfæl­ de gav etvarigtoverskud. Flereafdem lukkede, såsnartkongen ikke længere subsidierede driften. Men gevinsten forKøbenhavn var ikke tilattagefejlaf. Byen fiksom følge afkongens storeplaner tilførtstoremængder kapitalsåvel som driftige mennesker. Modsat de københavnske købmænd havde hverken købmænd iprovinsen ellerden ellersså magtfulde danske adel den nødven­ digelikviditettilattage aktivpartide kongelige projekter. Itaktmed atkon­ gen traksigud afprojekterne, var det alene de københavnske købmænd, der havde kapitalen og viljen tilat køre de rentable projekter videre. Politiskset fandt kongen ikke bare en partner, men også en velvilligkreditor der kunne levere den nødvendige kapital, da staten ikongens sidste leveår manglede penge. Omvendt betød dettepartnerskab mellem kongemagt og borgerskab, atman udkonkurrerede de øvrige købstæder .11 København fikiløbet afChristian 4.s regeringstid, afgørende betydning forstatensog ikke mindst kongemagtens økonomi. Uden den københavnske handel, produktion, knowhow og ikke mindst kreditvillighed, ville konge­ magten næppe være istand tilatfungere. Militært setvar perioden præget afen krigsførelse, der hastigt voksede i format. Hær og flåde blev større, logistikken blev mere avanceret, og udsty­ retblev dyrere. Staten måtte opbygge store lagre afkrigsmateriel tilbrug for fremtidige krige. Opførelsen af Christian 4.s tøjhuskompleks iKøbenhavn var således et forsøg på atskabe rum tilde hastigtvoksende militære lagre .12 Og København var flådens hovedbase. Her låhovedparten afflåden, når ski­ bene ikke var på togt. Og hervar flådensværft, værksteder og lagre.lj Også administrativt var København statens centrum. Iløbet afChristian 4.sregeringstid blev der på mange måder taleom etmere kompliceret sam­ fund, hvor staten istørregrad blandede sig.Den hastigtvoksende mængde af love, forordninger med mere, og en ligeså hastigvoksende beskatning førte tilen styrkelseog vækst icentraladministrationen .14 København havde iløbetafkun 60 årudvikletsigtilatbliveknudepunk­ tetfor den økonomiske, den militære og den administrative magt iden ol­ denborgske stat, et magtens konglomerat. Dette var resultatet afen stadigt mere kompliceret stat med fortsat stigende udgifter og pligter -skabt afbe­ hovet foratstatenkunne opretholde sinpolitiskeog militære magt og indfly­ delse, og dermed sin eksistens. En udvikling som samtidig gjorde statens ek­ sistensafhængig afén central lokalitet, detvar centraliseringens dilemma .1