StormenPåKøbenhavn_1658-1660

62 Gunner Lind for kraftige tilat kunne ødelægges istørre omfang under et hurtigt udfald, og svenskerne havde bygget kanonarmerede skanser længere tilbage, som gav dækning forfolkene iløbegravene. Kampene under udfaldene blevmere blo­ dige. Selv om det var slutmed de lettesejre, har de mange udfald dog været en delafforklaringenpå atangriberne aldrignåede en position, hvor byen var åben forstorm .17 Det sidste punkt iforsvaret var sikringen afdet eneste åbne land under byens kontrol, Amager. Kalveboderne var frabegyndelsen en kampplads for styrkerismå fartøjer.Der varetheltlillesøslagden 23. august 1658. Her ero­ brede de danske søfolk en række både og pramme, som var samlet sammen med henblikpå landgang påAmager. Førstden 8 .oktober 1658 lykkedes det den svenske hær atgå iland på øen. Det var Karl Gustav selvispidsen foret par tusind soldater. De næste to dage var der kampe mellem dem og solda­ terfrabyen under kong Frederiks anførsel. På begge sidervar det isærrytteri. Den 11. oktober trakde svenske troppersigtilbageeftersvære tab. ”De turde ejbide /Af banghed og frygt/Begjorde sigtykt /Iskjorterog Bukser”hove­ rede en københavnskvisemager .18 Men da var alleAmagers landsbyer brændt af,enten afdanske ellersvenske .19 Beredskab, storm og beredskab Det hele ændrede sigsamme nat, den hollandske flåde ankom. N u blev det for farligtatvære lige under byens volde. Skanser og løbegrave blev opgivet, og med dem den effektive beskydning. Danskerne rykkede omgående ud og begyndte atsløjfede svenske anlæg. Spade og trillebørkom igang igen. Efter normal militær logik var København nu rimeligt sikker. Styrkerne i Karlstad og iFrederiks stad blokerede gensidigt hinanden. Der var sammen­ stød iterrænet imellem og ihavet ud for, men det var småting. For Karl Gustav havde situationen den fordel, at danskerne ikke fik adgang tilSjæl­ lands ressourcer. Og så byggede han sin styrke op med henblik på en storm på byen. Set inde frabyen skete der ikke retmeget. Forsvarernes hverdag - og de­ resnat- varvagt og vagt. Bastionerne, de lange kurtiner mellem bastionerne og ravelinerne foran de svage punkter målte op mod 10 kilometer, sådervar meget atvogte. Det kunne knibe at holde sig beredt. En lang række ordrer drejer sig om forsømmelser. Fra studenterne, der allerede inovember 1658 blev fundet ’nachlæssige atopvarte deres poster så flittigtsom de burde”,til borgerne på Christianshavn der måtte trues med fortabelse afderes privile­ gier .20 Vinteren blev streng, og der måtte hele tiden åbnes våger igravene og ved stranden. Patruljerafsøgte landet og isen mod overraskelser.