StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Gunner Lind

58

hans Majest. allierte deres krigshær og skibsflåde. Gak du for dem med en udstraktarm. Giv mod og mands hjertetilønskeligsejrvinding.At visom nu trykkes og trænges affjendens hånd, må igen bo tryggeligen, og ifred lægge os, og sove ”.3 Som man kan se, var der en overbevisning om, at egne synder nok var slemme, men fjendens var værre. Det var ikke almindeligt itiden. Teksterne tilde ældre bods- og bededage ikrigstid pegede sjældent fingre ad fjenden. Men under denne krig dvæler mange danske skrifterved, hvordan Karl Gu­ stav uden grund havde brudt sitløfte, den nyligt sluttede fred. "Karl Gustav du må skamme dig /For du din ed ejholte [...] Kain for Karl du kaldes må” sang københavnerne på melodien Klokkerens datter den lange .4 Når svenskekongen førte en uretfærdig krig, var han en synder. Der var håb om, at den retfærdige Guds strafville ramme ham . 5 Hvis håbet skulle blivetilvirkelighed, var der dog brug for en højstjordisk indsats. Forsvarets fire faser Københavns belejring havde militært set firefaser. Hver afdem var bestemt afangribernes strategi. Først kom den regulære belejring fra den 11. august tilden 30. oktober 1658. Kun idisse to en halv måned var der tale om en virkeligbelejringimilitærforstand,hvor deraktivtblevarbejdetpå atindtage byen. Det sluttede med den hollandske flådes sejriØresund og de holland­ ske hjælpetroppers ankomst tilKøbenhavn. Anden fasevar en aktiv blokade. Den svenske hær traksigtilbagetilKarlstad, den befæstede lejrved Brønshøj. Ved sinstyrkeforhindrede den danskerne iatfåkontrol med Sjælland, og der var mange episoder afkamp omkring byen; men byen var ikke umiddelbart truet. Den tredje fasevar stormnatten mellem den 10. og 11. februar 1659; og den fjerde fase den fortsatte blokade til freden blev sluttet imaj 1660. Hver fasehavde sinegen militærelogikog frembød en forskelligsituationfor byens forsvarere .6 Den regulære belejring En regulær belejring byggede på spader og kanoner. Angriberne gravede sig frem med løbegrave og forskansninger. Jordarbejderne skulle give dækning forbeskydning frafæstningens kanoner. Jo nærmere man kom, jo bedre kun­ ne artilleriet bearbejde palisader, volde og porte. Samtidig blev den afstand mindre, hvor man skulle storme uden dækning. Til sidst kunne der lægges dæmning over voldgraven. Sådan var den metode, som var udviklet ide før­ ste tiår af 1600-tallet, især i den store krig iNederlandene .7 Det var ikke helt så systematisk som Vaubans metode senere iårhundredet, men det gav angriberne rigtiggode kort på hånden. Uden et meget effektivt forsvar stod