StormenPåKøbenhavn_1658-1660

3 Som om de skulle besidde og bebo den i 100 år. Fæstningslejren Karlstad

M a r i a K a r g a a r d

Idagene efter undertegnelsen affreden iKøbenhavn den 27. maj 1660 var der travl trafikmellem København og det, der senere skulle blive hovedsta­ dens nordvestkvarter ved Bellahøj og Brønshøj .1 Iknap to år havde der her fraden svenske fæstningslejrværet skarptopsyn og kontrol med færdslen iog omkring den danske hovedstad, og nu, hvor man atterkunne bevæge sigfrit omkring, var københavnerne ivrigeefteratbesigtige deres vogteres kvarter. Det var etimponerende syn, der mødte københavnerne. "Samme lejrvar vidt begreben, større end Københavns by”,skrev en anonym københavner i sin dagbog efter sin visithos svenskerne. "Der var skønne værelser og huse, (...) i mange værelser var gulvene belagt med fliser, der var skønne styk­ ker omkring stuerne, deslige havde deres gemakker skønne vinduer, døre og jernkakkelovne og var meget vel udstafferet.Var meget fastmed volde, skan­ ser, runddeler, meget stærkt befæstet; de havde befæstet og forvaret sig, som om de skulle besidde og bebo den i100 år ”.2 Lejren fiksenere navnet Karl­ stad, opkaldt efterden svenske konge Karl 10. Gustav. Også idag bliver man let fascineret afhistorien om fæstningslejren, der set ilyset afdatidens fæstningskrige ikke var overvældende istørrelse, men ifunktion ekstraordinært længe. Historien om Karlstad giver en enestående mulighed for at komme tættere ind på livet afde mennesker, der oplevede Karl Gustav-krigene. Både dem, der levede ilejren, og de lokale bønder, der måtte levemed lejrensom nabo. Ikke mindst iBrønshøj leverhistorienibed­ stevelgående og eren del afde minder, der gør det muligt athævde etlokalt identitetsfællesskab og en særegenhed iforhold tilstorebror København .3 Faktiskerde eneste, der ikke har fundet Karlstadvedkommende, nok hi­ storikerne. Selv o m der både på dansk og svensk side erforsket en del iKarl Gustav-krigenes historie, har historikerne primært beskæftiget sig med de rent militære og politiske spørgsmål. Kulturhistorien og fortællingen o m det levede livunder krigen er stort set blevet overladt tilde skønlitterære forfat­ teres fantasi med Carit Etlars Gøngehøvdingen som det åbenlyse eksempel .4