StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Belejringen og stormen på København setfra et svenskperspektiv

33

Y-'t

Pufendorffremstilling afslaget ved Nyborg den 14. november 1659. De danske og svenske tropper har taget opstilling udenfor byen, mens den dansk-hollandskeflåde nærmer sigfra søsiden.

get høje tabstal på mellem 15 og 20 procent afde svenske enheder, der blev indsat iangrebet. Lister over mindst 900 tilskadekomne, som førtes tildet svenske feltsygehus iKøge og Roskilde indicerer, at hovedangrebsgruppens enheder mistede op mod 30 procent afsin styrke. På flere punkter adskiller detailoplysningerne om de forskellige angrebs­ mål sigogså. Idet store og hele stemmer de dog overens, og det faktum, at hovedangrebet blev spredt ud langs en lang front, viser, at man forsøgte at undgå at give forsvarerne et alt for koncentreret mål, som de kunne vælte deres artilleriild ud over. Men det indebar naturligvis samtidig, at angrebet mistede en del afsin potentielle styrke, fordikræfterne ikke blev samlet tilet mere afgrænset punkt på den danske forsvarslinje. Et enkelt svar på spørgsmålet, hvorfor det kunne gå, som det gjorde, er, atKarl 1 0 .Gustav og hans militære rådgivereheltenkelt fejlbedømte styrken idet danske forsvar. Bestykning og bemanding ved den sydlige hovedfront varsåstærk, atetgennembrud med de tilgængeligeressourcer idethele taget næppe havde været muligt. Hvordan kunne denne efterretningsfejl opstå?