StormenPåKøbenhavn_1658-1660

32 Lars Ericson Wolke Uden forvestfrontenvarangrebsgruppe Rooth opmarcheret, men havde ikke gjort noget rigtigt forsøg på at storme. Det gjorde derimod Banérs gruppe, som drog forbiVartov og kom frem tilvoldgraven, inden de blev ramt afen massiv kardæskild fra Kastellets kanoner. De medbragte løbebroer viste sig desuden at være for korte tilat tillade en passage over vandgraven, hvorfor angrebet standsede og soldaterne stimlede sammen ved iskanten, samtidig med atkardæskerne smadrede ind ide tætsammenpakkede geledder. De glø­ dende metalstumper skarfrem med høj fartog medførte storeskader på heste og mænd. Angrebet blev afbrudt, og da tropperne traksigtilbage, efterlodde også her store mængder døde og sårede sammen med en mængde forskelligt materiel, som man havde kastetfrasig. Stormen på København mislykkedes. Man hvordan kunne detske?Skyld­ tesdet svagplanlægning og en dårliggennemførelse, ellerforsvarernes kamp­ vilje og mod, som gjorde udslaget? Vores kendskab tilslaget baserer sig dels på Karl 10. Gustavs angrebsordrer, udfærdiget iBrønshøj den 7. februar, dels på flereudaterede slagplaner, herafmindst to med kongens egen hånd. Karl Gustav skrevogså ligeefterforsøgetpå storm etbrev tilrigsadmiral Carl Gu­ stafWrangel, mens generalkvartermester Erik Dahlbergh skrev et brev om samme begivenhed tilgeneralmajor Conrad Mardefeldt. Disse breve bør have en høj kildeværdi, fordi de blev skrevet inden for den svenske ledelse. Desuden har idet mindste Erik Dahlberghs brev dannet grundlag foren senere tryktskildringafslaget.Ambitionerne o m atmodvir­ ke en dansk sejrspropagandaerudtalte, og samtidig må man også regne med, atbegge brevskriverevar aktører ibegivenhederne, og dermed havde en egen interesseiatfraskrivesigansvaret foratdet mislykkedes. Men selvmed disse vigtigekildekritiske indvendinger erbrevene værdifulde kildertilvores viden om stormforsøget. Erik Dahlbergh har også behandlet stormen isin dagbog og ien tegning. Fra dansk side foreligger der blandt andet en skrivelse fra kong Frederik 3. tilstatholderen iSlesvig, og en anden skildring som siges at bygge på for­ hør afsvenske krigsfanger. Også her findes der indslag afpropaganda, som mindsker kildeværdien. Der findes også skildringer, der er forfattet afen del neutrale iagttagere, som kan studeres afdem, der vil analysere begivenheds­ forløbet. Den vanskelige kildesituation fremgår klart, hvis vi ser på oplysningerne om tab. De svenske oplysninger varierermellem 400 og 500 døde samt 600 sårede, svenske soldater.Til dette kom etbetydeligt antal officerer. Fra dansk side angav man, at svenskerne havde mistet mellem 300 og 400 dræbte og såredeofficerersamt 2.000 døde ellersåredeog tilfangetagnesoldater. Som så ofte kan sandheden ligge etsted midt imellem. Men selv det indebærer me-