StormenPåKøbenhavn_1658-1660
Stormen p å København som kunstmotiv
197
I december 1859 brændte Christian 4.s gamle renæssanceslot. Bygningen havde status af nationalt monument, og tabet var en katastrofe. Få dage efter branden indledtes spontane pengeindsamlinger til slottets genopførelse. Kon gen og staten fulgte trop, og i 1861 var der rejsegilde på Frederiksborg. J.C. Jacobsen var involveret i slottets genopbygning og betalte løbende til istand sættelsen. I 1877 foreslog han, at slottet blev indrettet til nationalt historisk museum, et hjem for folkets historiske minder. Året efter blev Jacobsens mu seum oprettet, og han gik straks i gang med at lægge planer for udsmyknin gen af de mange tomme sale. Formålet var at genrejse danskernes nationale selvværd efter tabet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Ne derlaget i 1864 bragte Danmarks eksistens i fare og proklamationen af det tyske kejserrige i 1870 forværrede situationen. Hvorfor skulle Danmark have status af selvstændig nationalstat, når et land som Bayern blev inkorporeret i det nye Tyskland? Dommedagsprofetierne gjaldede og forkyndte Danmarks fortyskning.1 Genrejsningen af det danske folks selvværd lå bryggeren stærkt på sinde. I Frankrig havde borgerkongen Louis Philippe etableret et museum på slot tet Versailles i 1837. Formålet var at styrke franskmændenes selvtillid ovenpå Napoleonskrigene ved hjælp af store fortællende historiemalerier, der viste Frankrigs glorværdige fortid. Det nationalhistoriske museum på Frederiks borg skulle være en dansk pendant til Versailles og stormen på København passede fortræffeligt ind i Jacobsens museumsplaner. Kunstneren F.C. Lund var optaget af motivet. Ifølge Illustreret Tidende er Lunds første billede af stormen på København fra 1869, men dette motiv kendes ikke i dag.12Til gengæld kender vi to billeder fra 1880. På det ene maleri følger Lund tråden fra 1600-tallets skildringer. Begivenheden ses uden for voldene, hvor de svenske soldater er i færd med at placere stormstiger på bymuren. Dette billede måler 39 x 45 cm, mens det andet motiv er i stort for mat (221 x 315 cm). På det store maleri befinder vi os for første gang på den danske side af volden. Frederik 3. står til højre i billedet, ved siden af Danne brog, men han ser passivt over mod de svenske soldater, som er i færd med at klatre op ad stormstiger.13 Det store maleri sendte Lund til Frederiksborgmuseet, men bestyrelsen kunne ikke lide udformningen af den historiske scene og forkastede det. I 1882 ønskede kunstneren Vilhelm Rosenstand at udføre et historiemaleri med samme motiv, men heller ikke hans forlæg faldt i bestyrelsens smag. De begrundede deres afslag på følgende måde: "Bestyrelsen er af den Mening, at Stormen maatte fremstilles saaledes, at man fik en noget mere levende Fore stilling om den voldsomme Kamp, der førtes paa det Punkt, hvor Hovedan grebet fandt Sted, og da navnlig saaledes, at der gaves et tydeligere Billede af
Made with FlippingBook