StormenPåKøbenhavn_1658-1660

16

Leon Jespersen

den. Men forholdet tilSverige var ganske anderledes end i1859. Sverige var ikke kommet Danmark tilhjælp i 1864, hvad der gav den politiske skandi­ navisme dødsstødet. Svensk politikvar omkring 1900 ydermere præget afen tysk-venlig holdning, og selv om skandinavismen ien økonomisk, handels­ mæssig og kulturel skikkelse oplevede en opblomstring omkring 1900, ud­ spandt der sig en industriel kappestrid mellem de to lande, der også afspej­ lede sig iden statuemani ellerstatuekrig, der prægede Europa på dette tids­ punkt .20 På den ene side frygtede man iSverige dansk indflydelse iSydsve­ rige;på den anden sidehåbede man på etnyt industrieltbaseretStor-Sverige. I Sverige havde man i 1908 fejret Roskildefreden med en militær pomp og pragt, der afspejlede dette håb, men som også anstrengte forholdet tilDan­ mark. Både iDanmark og Sverige var der kritiske, socialdemokratiske røster imod fejringerne, og iDanmark kunne tidligere tiders forsvarsvilje benyttes idebatten om forsvarsbudgettet. Også i 1909 var der iDanmark festlighe­ der samt teaterforestillinger og gudstjenester. I Historiske Meddelelser om København havde Villads Christensen en artikel om Københavns belejring og hovedstadens privilegier .21 Desuden bragte aviserne historiske artiklerom begivenhederne i1659, ligesom der blevopsat en mindeplade iKongeporten ved Christiansborg over de faldne danske under Københavns belejring .22 50 årsenere- i1959 - bragte aviserne også artiklero m begivenhederne i 1659, og Historiske Meddelelser o m København udsendte et temanummer om København under svenskekrigene.2^Men der blev også afsløret en min­ deplade iStormgade, hvor de hårdestekampe fandtsted,men denne gang for de faldne nederlandske og svenske søfolk og soldater .24 Den var opsat afKø­ benhavns Kommune og afspejlede, atihvert fald nogle var kommet ud over tidligeretidersmere snævre, nationale ellernationalistiske tilgangtilbegiven­ hederne. Formanden for borgerrepræsentationen fremhævede ganske sigen­ de, at pladen skulle minde om, hvordan man i1959 så på begivenhederne i 1659. ”Man” dækkede naturligvis ikke allessynspunkter, men iJyllands-Po- sten blev der også lagtvægt på, at man fejrede en mindedag og ikke en fest­ dag.Ved afsløringenafmindepladen deltogogså ambassadører fraNorden og fraHolland .25 Markeringen afstormen på København harsidenbegivenheden fandtsted haft forskellig symbolværdi ilyset afeftertidens skiftende kontekster. Hvor stårvi her i2009 ved markeringen af350-året for stormen på København? I 2008 blev 350-året for Roskildefreden markeret ved et tværnationalt eller snarereetØresunds-regionalt samarbejde, hvor vægten blevlagtpå skabelsen afforsknings- og formidlingsbaserede netværk. Interessen samlede sig om at formidle ny viden, så samarbejdet rettede sig mod atstillenye spørgsmål til fortiden .26 De nationale ellernationalistiske toner holdt sig længe, men er i