StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Thomas Lyngby

158

Karel van Mander (III) har givet den­ ne skildring a f Hans Nansen omkring 1660, da de københavnske borgeres anfører stod på sin livsbanes højde­ punkt. Oliepå Lerred. (Det National­ historiske Museum på Frederiksborg. Foto: Lennart Larsen).

Det følgende essay vil tegne et sociokulturelt signalement af det københavn­ ske patriciat fra 1600 til 1660 og vise, hvorfor det var muligt, at borgerskabet kunne spille en afgørende rolle under Københavns forsvar i 1659 og stænder­ mødet i 1660. Det er essayets tese, at borgerskabets nye rolle ikke var nogen pludselig revolution, men lå i forlængelse af en proces, der havde strakt sig over generationer. Hans Nansens livsbane og det københavnske patriciats kultur Hans Nansen var født 1598 i Flensborg og voksede op i et borgerhjem, for­ mentlig et købmandshjem. Forældrene sørgede for, at han kom i skole og lærte at skrive og regne. Efter at Nansen havde mistet sin far, tog farbroderen i 1614 den unge mand med på en handelsrejse til Kolahalvøen, hvor de over­ vintrede. Det følgende år rejste Hans Nansen over land til Østersøen, hvorfra han sejlede til København. Rejsen lærte ham at føre skib og at tale russisk.2 Nansens evner var efterspurgte i hovedstaden. Arene 1619-20 stod han i spidsen for en ekspedition til Ishavet med det Petsoriske Kompagni, der var et af Christian IVs mange handelsinitiativer. Det lå kongen på sinde at gøre København til et økonomisk kraftcenter i Nordeuropa. Hovedstadens handel og industri blev begunstiget, og København distancerede i disse årtier provin­ sens købstæder; byens handelshuse oplevede stor fremgang.3 Det Petsoriske

Made with