StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Den københavnske p rivilegiesag og 1600-tallets strukturændringer

139

de i efteråret 1660, hvor borgerne blandt andet udtalte, at de håbede at for­ nemme frugten af friheden i stedet for den ufrihed, de indtil nu havde følt. Det stod klart for Københavns borgere, at de kun kunne realisere deres privilegier i et nødtvunget samarbejde med øvrige stænder. Med det politiske dødvande i sommeren 1660, der hindrede København i at realisere privile­ gierne, og de misundelige provinsbyers ønske om tilsvarende begunstigelser, var kimen lagt til borgerstandsfraktionernes samarbejde under stændermø­ det i 1660 og til den juridisk uholdbare, men socialt forståelige koalition ”de konjugerede under Københavns frihed”, som vi møder i de samtidige kilder. I flere borgerstandsindlæg fra stændermødet skitseres en stænderforfat­ ning. Man diskuterede privilegiesystemets grundlag samt en omorganisering af statsfinanserne. Privilegiesystemet blev set som en hindring for en mere rationel udnyttelse af kronens ressourcer. For eksempel skulle kronens len forpagtes til højest bydende uanset stand, og den meritokratiske tanke om besættelse af embeder ud fra kvalifikationer uanset stand blev også luftet. På stændermødet i 1660 blev der formuleret et stort reformforslag i den samlede borgerstands navn, men ganske symptomatisk blev det aldrig over­ leveret. De sjællandske købstæder stod formentlig bag ét udkast, fynsk-jyske købstæder bag et andet, ligesom København synes at stå bag et tredje.40 For­ skellene var åbenbart for store til fælles fodslag. Når nogle borgerstandsforslag rummede krav om, at ingen skulle benådes med særlige privilegier, var det ikke - som man umiddelbart kunne tro - rettet mod København, men mod særlige grupper i de enkelte bysamfund: såsom apotekere, statsleverandører og kongelige betjente. Geografisk og socialt hvilede den københavnske privi­ legiesag på et smalt fundament. En lille kreds af københavnske storkøbmænd formåede at få opfyldt nogle i hovedsagen økonomiske krav. Derimod var borgerstanden såvel i København som på landsplan for splittet og svag til at realisere ønskerne om en stænderforfatning. Privilegiesagen afspejler borger­ standens magt og afmagt. Konklusion Første halvdel af 1600-tallet oplevede nogle gennemgribende strukturæn­ dringer, der underminerede adelsvældens grundprincipper. Ændringerne på­ virkede både forholdet mellem stænderne og inden for de enkelte stænder. Både adel- og borgerstanden oplevede en polarisering med voksende sociale distancer mellem top og bund, hvor standsbegrebet var blevet en stadig mere hul fællesnævner. Det så man blandt andet i luksuslovenes graduering af for­ bruget.41 Også fordelingen af kvalifikationer gik på tværs af stænderskellene, så en fordeling af pligter og rettigheder —herunder karrieremuligher —ud fra fødselskriteriet forekom stadig mere urimelig. Tanken om, at man ikke var