StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Leon Jespersen

134

Kun tre uger efter udstedelsen af privilegierne den 24. marts 1659 udpegede magistraten et valgkollegium, der atter skulle udvælge 32 mand - men som valgte 36 - til det tidligere omtalte borgerudvalg. Underskriverne af de for­ skellige privilegiehenvendelser kom i udpræget grad fra bestemte bykvarterer, og såvel valgkollegiets som borgerudvalgets sammensætning svarede ret nøje til initiativtagernes (tabel 1). Men da der er iøjnefaldende sociale forskelle på kvartererne ligesom bestemte erhverv endda dominerede enkelte gader, må aktørernes skæve fordeling på kvartererne relateres til disses økonomiske og befolkningsmæssige forhold (tabel 2). Procentvis udgjorde fattigbefolkningen en stor del af Købmager, Klæ­ debo, Vester og Nørre kvarter, medens Strand, Øster, Frimands og Snarens kvarter rummede mange velstående. Svarende til deres økonomiske betyd­ ning var Strand, Snarens, Frimands og Øster kvarter talstærkt repræsenteret blandt underskriverne af privilegiehenvendelserne og i borgerudvalget (de 32 mand). Det fattige Købmager kvarter, som ligeledes var godt repræsenteret, falder uden for mønsteret, men bydelen var den folkerigeste. Underskrivernes personlige, økonomiske forhold kan være vanskeligere at udrede, og her skal kun gives en grov karakteristik. Blot en overfladisk gen­ nemgang af grundtaksationen fra sommeren 1661 røber, at hovedparten af underskriverne ikke alene var ejendomsbesiddere - og derved skilte sig ud fra den store gruppe af lejere - men desuden ejede flere og højttakserede ejendomme. Det samme indtryk giver en liste fra årsskiftet 1659-1660 (her henført til januar 1660), hvor hver enkelt husstands indkvarteringsbyrder afspejler husstandens økonomiske formåen efter rodemestrenes skøn (tabel 3). Over 3/4 af underskriverne genfindes i listerne, og deres indkvarterings­ byrder afslører, at det ikke blot var de mest velstående kvarterer, men tillige de mest velhavende inden for hvert kvarter, der stod bag privilegiesagen. I Strand kvarter udgjorde underskriverne 1/4 af de borgerlige husstande, men bar 2/3 af byrderne, i Snarens og Frimands kvarter bar de lidt over halvdelen af byrderne. Vi genfinder ca. 1/6 af underskriverne blandt statskreditorerne i Bilantz 1660, en liste over statens kreditorer omkring enevældens indførelse. De hav­ de samlede fordringer på 200.000 rd. eller 1/6 af de københavnske borgeres tilgodehavender på 1.1 -1.2 mill. rd. Men opfattelsen af privilegierne som be­ tingelserne for samarbejdet mellem patriciatet og kongemagten understøttes af, at større kreditorer som Jens Lassen og Henrik Müller med fordringer på tilsammen 500.000 rd. agerede i kulissen. Og generelt er resultatet med til at understrege underskrivernes høje, sociale position. Konjunkturudvikling og økonomisk omfordeling via offentligt forbrug og skatter resulterede dels i en geografisk ulige fordeling, dels i en uddybning