StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Den københavnske p rivilegiesag og 1600-tallets strukturændringer

133

Københavnsprivilegiebrev a f24. marts 1659 (Københavns Stadsarkiv).

der også i de københavnske borgeres privilegieandragende af 4. januar 1659. Men herefter overstreges de konsekvent i senere udkast, og de optrådte ikke i de ’’endelige” privilegier, som København fik den 24. marts 1659 - efter stormen på København. C.O. Bøggild-Andersen havde derfor ret, når han mente, at de københavnske borgere ikke protesterede mod adelsprivilegier­ ne, men ønskede del i demd6 De kæmpede da heller ikke - i første omgang - for universelle rettigheder for købstadsborgerne i almindelighed, og da slet ikke for øvrige grupper i det københavnske bysamfund. Der kan imidlertid kastes lys over forholdet til disse to grupper, dels ved at følge renteskrivernes strid med det københavnske bystyre om andel i privilegierne, dels ved at se på mulighederne for at realisere privilegierne i 1659-1660, herunder privile- giespørgsmålets rolle på det skelsættende stændermøde i efteråret 1660. Kredsen bag privilegiesagen Ifølge historikeren Johan Jørgensen henvendte privilegierne sig til storkøb­ mændene og patriciatet; købmanden og admiralitetsråden Henrik Müller, der formidlede kontakterne mellem borgerne og regeringen i august 1658, karakteriserede Jørgensen allerede på dette tidspunkt som et ”ikke-ansvarligt medlem af regeringen”, og hvor privilegiedebatten afspejlede betingelserne for det fremtidige samarbejde mellem patriciatet og kongemagten. Efter den­ ne tankegang havde styreformen kun begrænset betydning, og i sin biografi om Henrik Müller behandlede Johan Jørgensen de politiske krav, som vitter­ ligt indgik i de forskellige privilegieudkast, i en fodnoted7Man har imidlertid aldrig nærmere karakteriseret den kreds på godt 220 personer, som stod bag privilegiesagen.38