StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Den københavnske privilegiesa g og 1600-tallets strukturændringer 129 Herefter fulgte nogle praktiske forslag om oprensning af kanalen, om beta­ ling af kronens københavnske kreditorer, om toldnedsættelser og lempeligere toldeftersyn samt om mulighed for høring i retssager. Den 9. juni videresendte magistraten borgernes forslag i revideret form. Ændringerne viste sig blandt andet i bedre overblik, disposition, kortere for­ muleringer og i en mere diplomatisk form. Magistraten videresendte øn­ skerne om stabelstad, Christianshavns inkorporering i København, fritagel­ se for indkvartering af officerer, ryttere, fodfolk og hofsinder samt fritagelse for skat, told og accise. Magistraten tilføjede - eller præciserede - penge til års- og landsknægte. Landeskatter skulle bevilges af stænderne, omfatte alle uden undtagelse, og der skulle være lighed i byrderne (pro quota ). Tilsvarende skulle alle bosatte i København deltage i vagthold og i byens tynge, bortset fra professorer og kgl. tjenere uden borgerlig næring. De undtagne grupper havde magistraten indføjet som en korrektion af borgernes mere radikale for­ mulering. Magistraten udelod også, at København skulle have kompenseret, hvad byen måtte have ydet mere end andre. Blandt udeladelserne finder vi også magistratens egen adgangsret til kongen, ligesom borgerskabets ældste - og ikke eksplicit magistraten - skulle medvirke ved ændringer af told og accise. Omvendt udelod magistraten, at borgerudvalget, som det ændrede fra 24 el­ ler 30 til 32 medlemmer, kunne handle selvstændigt i forhold til lavene. Med hensyn til told og accise havde magistraten flere tilføjelser, herunder toldfri­ hed for varer fra Skåne, Halland og Blekinge og ophævelse af maltaccisen, ligesom borgernes forslag om, at handelsskibe, der var udrustet med 20-30 kanoner, skulle nyde toldfrihed, blev reduceret til 12 kanoner eller flere. De 66 borgeres kompromisløse og lidt smålige hævdelse af, at Køben­ havns borgere ikke skulle yde mere end andre - og kompenseres for mery- delser - blev høfligt og juridisk mere korrekt omformuleret af magistraten. Netop de kgl. betjentes vagthold og deltagelse i borgerlig tynge var et vel­ kendt problem for magistraten, som vi skal vende tilbage til. Mens de 66 borgere varetog borgerskabets interesser, nævnte de flere gange Københavns borgere og indvånere, og ikke kun når der var tale om fordeling af byrder. Omvendt omtalte magistraten kun borgerskabet. Andre grupper i hovedsta­ den blev nævnt, når de skulle omfattes eller undtages fra privilegierne; men privilegierne drejede sig i magistratens version om borgernes privilegier. I både maj- og juni-henvendelsen omtales ligestilling mellem Københavns borgere og ’’andre stænder”, og med hensyn til gods skulle borgerne besidde det med samme rettigheder som ’’forrige ejermand”. Blandt andet måtte de gøre sig godset så nyttigt som muligt. Her refereres til adelens enslydende ret­ tighed, og trods den diplomatiske form krævede borgere og magistrat ligestil