StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Den københavnske p rivilegiesag o g 1600-tallets strukturændringer 119 mets retfærdighed, og den københavnske privilegiesag 1658-60 kan ses som kulminationen på de foregående årtiers strukturændringer. Her tænkes ikke alene på forholdet mellem stænderne, men også inden for borgerstanden og mellem grupper i det københavnske bysamfund. Der findes en række udkast til Københavns privilegier fra 1658-60, der kan kaste lys over modsætninger inden for hovedstaden, men som ikke har påkaldt sig meget opmærksom­ hed. Tidligere behandlinger a f Københavns privilegier - nogle træk Påvirket af præsten Anders Mathiesen Hjørrings skrifter har flere historikere tværtimod fremhævet harmonien i hovedstaden. Som præst gengav Hjørring det lutherske samfunds- og øvrighedssyn: Alle var lige over for Gud, men samfundet var præget af ulighed. Enhver var af Gud tildelt en bestemt plads og funktion i samfundet. Hjørring opregnede fire grupper i det københavn­ ske bysamfund: Hofstaten, gejstligheden, borgerne og militæret. Til hofsta­ ten regnede han rigsråder, adelige militærpersoner, hofbetjente på Slottet, i Kancelliet, Rentekammeret, Tøjhuset, Bryghuset og alle kongelige betjente, der ikke gjorde tjeneste til søs. Om inddelingen skrev hanf’Oc vaar samme Affdeeling oc Distributz saare vel betænckt til en god Ordning oc Politie /at hver kunde vide hvo de haffde at svare oc lade sig commendere aff”.4 Titlen Leyres Politie refererede til god politi, det vil sige den skik og ord­ ning, som man skabte under Københavns belejring. Opretholdelsen aflov og orden var en væsentlig del heraf. De forskellige grupper i det københavnske bysamfund havde deres særlige retsinstanser, og Hjørring betoner det harmo­ niske samarbejde mellem byens forskellige grupper. Ifølge privilegierne af 24. marts 1659 fik byen bevilget et borgerudvalg på 32 mand, det sørgede for lighed i indkvarteringsbyrderne. Udvalget havde desuden opsyn med bagere, bryggere og slagtere, fastsatte priser på varer og sørgede for en ligelig fordeling af tilførte varer. I den forbindelse kan fremhæves tre træk i Hjørrings fremstilling. 1) Hans skildring af det københavnske bysamfund som harmonisk, forklarer opbak­ ningen bag monarken, den fælles front mod fjenden, og hvorfor svenskernes håb om uenighed i byen ikke blev opfyldt. 2) Han fremstiller borgerne som ret passive i privilegiesagen. Privilegierne var ikke en efterkommelse af krav fra borgerne, men tværtimod en gave fra monarken pga. deres offervilje. 3) Belejringen afdækkede borgernes store indsats, og hvem der var tro undersåt­ ter. Da adelen på stændermødet i efteråret 1660 —efter belejringens ophør - nægtede at betale konsumptionsafgift pga. standens skattefrihed, gav det anledning til en privilegiediskussion. Hjørring beskriver privilegierne som