StormenPåKøbenhavn_1658-1660

IO

Leon Jespersen

Brønshøj, men var delt ispørgsmålet om tidspunktet for et angreb. Nogle villeangribe straks;andre- blandt dem kongen - villevente. Det sidstesyns­ punkt sejrede, så Københavns forsvarere fiktid tilat udbygge fæstningsvær­ kerne. Det betød også, at svenskernes tidligere indsamlede oplysninger blev delvis forældede, og sammen med forsvarernes underretning o m det forestå­ ende angreb bidrog det til,at stormen på hovedstaden mislykkedes. Sverige oplevede også militær modgang på andre fronter, efter at hjælpetropper fra kurfyrsten afBrandenborg, Østrig og Polen iefteråret 1658 drog op gennem Jylland, mens de svenske styrkeriførsteomgang traksigtilbage tilFrederiks- odde (Fredericia). Ved at storme København ville den svenske hærledelse vende udviklin­ gen. I fæstningslejren Karlstad samledes betydelige troppestyrker, omkring 9.-10.000 mand. Klokken 1 om natten mellem den 10. og 11. februar an­ greb den svenske hær, men efterfleretimers kamp, måtte den trække sigtil­ bage ved syvtiden om morgenen. Belejringen blev opretholdt, men svensker­ ne forsøgte sigikke med nye stormangreb. Marchen over isen, der iSverige er kendt som ’tåget över bålt”,og tiden efterRoskildefreden (februar 1658) frem tilstormen på København (februar 1659) betegnede højdepunktet på Sveriges magt. Herefter krakelerede stor­ magten. Allierede tropper fra Brandenborg, Polen og Østrig kontrollerede snart heleJylland. Imarts 1659 opgav svenskerne Frederiksodde og trak sig tilbage tilBjersodde. I maj 1659 trak de sig tilbage til Fyn. Bornholmerne havde i december 1658 gjort oprør mod de svenske besættelsesstyrker og dræbt kommandanten, Printzensköld, og iNorge blevTrondhjem tilbagero­ bret. I oktober 1659 samlede den danske konge styrker iKiel, der islutnin­ gen af måneden blev sejlet til Kerteminde, hvor en nederlandsk flåde også landsatte hjælpetropper. De danske og nederlandske soldater forenede sig i Odense med de kejserlige, allierede hjælpetropper, der var sat over Lillebælt og gåetilandved Middelfart. Den svenske hær traksigtilbagetildet befæste­ de Nyborg. Her blev den både bombarderet frasø- og landsiden, og den 14. november blevden svenske hær slåetved Nyborg og kapitulerede dagen efter. Det var det største militære nederlag, Karl 10. Gustav led isin regeringstid. Trods hjælp og fremgang var situationen heller ikke ukompliceret set fra etdansk synspunkt. Efter den mislykkede storm på København havde sven­ ske styrker erobret flere danske øer (Langeland, Møn, Falster og Lolland), samarbejdet med hjælpetropperne var konfliktfyldt, soldaterne plyndrede og hærgede, men den danske regeringvar også utilfreds med deres passivitet på fronten. Og isommeren 1659 forlod en del afdem Jylland for at blive be­ nyttet iPommern. Desuden fikDanmark og Sverige istigende grad dikteret