StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Den æreløse spion

99 havde tabt ved freden iBrömsebro i1645. Ved at marschere mod syd med hoveddelen afsin hær skulle Danmark nu overumples og dette skullepå sigt ændre forudsætningerne for Sveriges øvrige krige på kontinentet. Efteråret 1657 blev barskt og detsvenske felttogiDanmark blevikke no­ gen dans på roser. Efter på brutal og plyndrende visathave trængt ind iJyl­ land, faldt den danske fæstning Frederiksodde først islutningen afoktober, hvilket var væsentligt senere end forventet. Karl 10. Gustav havde forsømt atindhente efterretninger om fæstningens styrke, som Frederik 3. iflere år havde forstærketved atbygge tilog øge fæstningens besætning. Fratiden un­ der Frederiksoddes belejring beretter Erik Dahlbergh, hvordan det ”uthij åt- skilligenåtter skiedde, attjagh någre gångor krööp på händer och fötterinn uthij fiendens graff, medh hwadh lifsfahra ähr lätteligen att tånkia, och alt wål obserwerade och det om så myket mehr, som jag wål wiste, huru högt Kongl. Maij:tzoch fådernesslandzensintresseoch armens wålfårdherutinnan verserade”.4 Svenskernes problemer med at indtage Frederiksodde vidner bl.a. om, at den svenske efterretnings-og krigsspionageikkefungerede på tilfredsstillende vis.På trodsheraffortsatteman dethastigtiscenesattefelttogog senere fulgte de risikofyldte ismarscher over Lillebælt og Storebælt, hvorefter svenskerne ifebruar 1658 befandt sig på Sjælland med udsigt tilKøbenhavn. Efter en frokostpå Køge kro, godt og vel40 kilometer syd forden danske hovedstad, beordrede kongen Dahlbergh tilat haste ind tilKøbenhavn og finde ud af ’hwarest Hans Maij:tt beqwemmast kunde stå”.5 Dahlbergh fandt at ”alla byarneopå een mihi når Kiöpenhambn afilendenwara uthtårdeoch ruinera- de”.6Derfor kunne svenskerne ikke rykke såtætpå København, som kongen ønskede. Engelske og danske legater førte samtidig intensive fredsforhand­ linger,som sluttedes den 26. februar 1658 iRoskilde, hvor man underskrev traktaterne, som forordnede atDanmark skulle afståBlekinge, Skåne, Bohus len, Bornholm, Trondhjem len og Halland. En ny krig under opsejling Alt ialtvar det hele iKarl 10. Gustavs favør. Danmark var skamferet efter det halsbrækkende felttog, men samtidig var kongen udmærket klar over, at den danske flåde stadig havde herredømmet tilsøs og at de svenske tropper kunne blive fanget på Sjælland, hvis det blev tøvejr. Derudover vidste kon­ gen og rådsherrene, atder varved atblivedannet etforbund mod Sverigepå kontinentet. Til trods for at Roskildefreden indbar, at Danmark mistede en tredjedel afsine landbesiddelser, var Karl 10. Gustav ikke tilfreds. Den 4. april 1658 var kongen og hovedparten afrigsrådet samlet iGöteborg. Mødet afholdtes