StoreForventninger_1700

84 Peter Henningsen Standssamfundets funktion var altså ibogstaveligste forstand at hin­ dre, at nogen rykkede ved den økonomiske og sociale balance, og derfor blev det på en række områder et samfund, hvor alle nye tiltag, der kunne indebære sådanne sociale og økonomiske forandringer, måtte afvises som umoralske og farlige. Afvisningen kom selvfølgelig fra den gruppe af mennesker, der følte sig mest truede af forandringerne, eftersom de havde mest at miste, hvilket vil sige stort set hele den fysisk arbejdende del af befolkningen samt den konservative og traditionalistisk indstillede del af adelen. Faktisk udviste såvel bønder og håndværkere som adelige en nærmest enestående konservatisme og uvilje mod de fleste former for forandring .16 Da de vesteuropæiske lande fra midten af 1700-tallet og frem, til trods herfor, begyndte at overskride knaphedstærsklen, skabtes der rum for nye sociale ideologier, der for alvor gjorde op med de traditionelle forestillinger og med den kirkelige indflydelse på handelsmoralen .17 I spidsen for denne merkantile revolution stod tidens fremmeste handels- mænd og øvrige erhvervsmæssige igangsættere. De prædikede over én kam økonomisk og social liberalisme som et probat middel mod alle samfundets dårligdomme. De var fremskridtets bannerførere. Scenen for deres økonomiske revolte var det sene 1700-tal og iKøbenhavn, det dan­ ske riges kongelige residensstad, kom konflikterne mellem det gamle og det nye tiludtryk på etutal af måder. Faglige kon flik te r Et område, hvor konflikterne isærlig høj grad trivedes, var på erhvervs­ livetsområde. Al handel og håndværk i1700-tallets København var nemlig underlagt de traditionelle moralske normer og økonomiske forestillinger o m alleindividers rettilen bid af kagen. Stort setalle stod sammen o m at fordømme ukristeligvindesygeogegenkærliggriskhed.Det erf.eks.sådanne normer, dervar rationaletbag de såkaldtehandels og håndværkerlaug, som regulerede og styrede byens handel og vareproduktion. I enhver by, hvis den altsåvar stor nok, fandtes et antal handels- og håndværkerlaug, hvori byens håndværksmestre med lærlinge og svende var organiserede. I de byer, hvor der ikke var mestre nok til at man kunne danne laug, indgik mestrene oftest ide største nabobyers laug. Ingen håndværker kunne slå signed som mester ien by uden atvære organiseret ilauget, med mindre han da havde fået særlig kongelig tilladelse tilat slå signed som frimester uden for lauget .18 Denne sidste gruppe af mestre udgjorde et stadigt stigende antal og skabte stor irritation hos byens laugshåndværkere .19