StoreForventninger_1700

Vinterens hårde hjerte Suk og hylen i 1700-tallets København

P eter Henningsen

En kold tid 1700-talletsKøbenhavn var en fattigby.Hovedparten af byens befolkning levede på fattigdomsgrænsen ellerunder. Kun de færreste kunne trygt se fremtiden imøde. Forarmelsen og elendigheden var selvfølgeligallerværst o m vinteren, især når den var hård. I de hårde vintre pakkede isen sig i havnen og gjorde det umuligt at anløbe København fra søsiden. Det gik ud over forsyningerne af livsnødvendige varer. Særlig føleligvar manglen på brændsel — brænde, tørv og stenkul— og selvfølgeligpå fødevarer, især korn, der fragtedes tilden kongelige residensstad frakongerigets søvendte købstæder .1 Det blev hurtigt strenge tider,når kornet udeblev. Først skete der det, atdet korn som alleredevar ibyen og låtrygt og godt ide rige købmænds pakhuse, steg ipris og gjorde det dyrere for byens bagere at købe det og dyrere for forbrugerne atkøbe brød hos bagerne. De mest udspekulerede købmænd holdt desuden igen, for jo længere tid,der var mangel, jo større ville konkurrencen o m kornet blive (og jo højere ville også prisen blive). Købmændene tænkte først og fremmest på sig selv og lod hånt o m de fattige, der vred sigiskarnet af sult og kulde. »Den rige købmand af det gemene slags«hed detietindlægi Nyeste skilderie a f Kjøbenhavn ,»er etutåle­ ligtvæsen. Hans hovmod kender ingen grænser; han har ikke følelse for andet end penge «.2 Det kunne betale sigat spekulere inød og mangel. Hvis ikke vinteren inden da havde sluppet sit tag ibyen, ville det, der startede med dyrtid, ende ihunger og menneskelig elendighed. For byens fattigvæsen var sti­ gende kornpriseren økonomisk katastrofe.Når brødet stegmed en skilling pundet, steg Fattigvæsenets udgifter med 30.000 rigsdaler årligt- alene for brødet. For de fattige familiervar det ligeså slemt: Når prisen på korn steg med en enkelt skillingpundet og når en familie med firebørn skulle have