StoreForventninger_1700

18 Peter Henningsen Korte fyndige beskeder er det alle. Triste nødskrig fra slummens og fattigdommens dyb. Fortidige vidnesbyrd o m det nådesløse liv i folke­ dybet. Alle fortæller de en kortfattet historie o m nød og elendighed ien by uden socialtsikkerhedsnet. Mennesker, som af den ene ellerden anden grund ikke er blevet fundet værdige tilFattigvæsenets understøttelse eller som måske ikke selv har søgt den af frygt for at tabe ansigt og miste so­ cial anseelse idet pæne selskab. »Fattigfine« mennesker med andre ord. Kendere af Ludvig Flolbergs komedie »Don Ranudo« vil vide hvilken slags mennesker, der er tale om. For også fra dette befolkningsslag, der i 1700-talletgik under betegnelserne »husarme«, »fattige af skikkelig stand« ellerligefrem »honnette fattige«, findervi bønskrivelser i Adresseavisen. At det drejer sig o m folk, der er bedre vant, ses tydeligt af deres langt bedre formulerede og vidtløftige bønskrivelser: »Aldrig før bad jeg nogen o m noget uden vederlag« klager således en fattigmand, der er for agtværdig tilat søge det offentlige o m hjælp, »men, at bønfalde en hel nations ædle mennesker; når min nød er mig virkelig og utilregnelig, tror jeg, under alle betragtninger, må blive pligt, især når den i højeste grad angår flere end mig selv.— Jeg beder altsåen elleranden moralsk sindet, af det danske folk eller her værende fremmede, efter sin evne at assistere mig som en af middelstanden, med noget, enten som lån eller gave, og desangående at aflægge en billet på kontoret med udskrift tilF.L.D. For min og families udkomme for en kort tid, er min ånd færdig atblive ganske uvirksom af bekymringer. Dette er nu mit sidste middel. Fra det øjeblik jeg nyder nogen hjælp, vil livet, næsten udslukt, igen begynde, da jeg herved igen o m lidet over et halvt år vil komme istand tilat betale den eller det ypperlige menneske, som ved etlidetlånvillefortiden konservere en mand, der har vist sighidtilutrættet af modgang. — De omstændigheder, hvor udi algodheds årsag satte mig, forbyder mig at tilkendegive mit navn for andre end den som måtte vise sigsom min velgører. Skulle den gode, af moralske årsager, ikke ville være sit navn bekendt, viljeg,når jegigen kan betale, iavisen anmode den eller de, som måtte have vistprøver på deres menneskekærlighed imod mig, enten selv eller ved deres fuldmægtig at angive deres billets indhold, så vel som navn hvad navn ellermærke der måtte findes under samme, og da betale med tak over alle udtryk. Gid mine omstændigheder og udsigt ikke forbød mig at stå med nedbøjet