StoreForventninger_1700

Snart med klap, men mest med stok

195

lov til at afbryde læsningen kl. 5. og gå ned at lege, men de andre måtte blive til kl. 6 og for dem blev der ingen leg, da der skulle spises til aften kl. 6. Atter de samme tykke margarineklemmer og tynd the og bagefter en times gymnastik, for at der ikke skulle sætte sig for meget fedt fast på sidebenene. Når vi skulle synge lovsang og være i seng kl. 9, er det selvsagt indlysende, at der ikke blev megen fritid til overs, og endnu mindre for os, der frivilligt stillede som tropsførere for de mindre klasser. For en udenforstående ville det have været et kosteligt syn at se os drenge samlede i den store legestue. De »stille i landet« siddende rundt om på bænkene med næserne dybt begravede i Ivanhoe, Ingemanns romaner, Kaptajn Maryatt osv., mens de »trætte« lå udstrakte og sov med hovedet hvilende på de læsendes lår. Det var lige noget for de »energiske« til at lave sjov med, og to drenge var nok, idet de dog først måtte sikre sig den læsendes tavshed. Først blev der lavet et papirkræmmerhus, smurt dekstrin på kanten, sat på den sovendes næse, efter først med de blå søm fra »Pjarder« [at have] sømmet ofrets bukser fast i bænken nede ved skoene. Nu skulle det gå hurtigt. Den ene »aktivist« med en fidibus op på ryggen af den anden for at tænde den ved gasblusset,21 hen og antænde kræmmerhuset på næsen af den sovende, der blev vækket og troede, at huset brændte, men i stedet for at flygte kun blev hængende i buksebenene. At den ene af de sammensvorne stod på vagt henne ved døren, var en nødvendighed, for den »spøg« blev brugt mange gange uden at blive opdaget, lykkeligvis. En anden spøg, som »aktivisterne« også fandt på, blev som regel meget hurtigere opdaget. Legesmen var rammen om alle drengenes interesser, og én af dem var at samle på frimærker, en hobby der greb så stærkt, at alt hvad der skete uden for den lille cirkel på gulvet, hvor de lå med deres mærker foran sig, var dem ganske uvedkommende. Nu startede »aktivisterne« en »tag fat«, men først havde de smurt desktrin under »sutteskoene«, og mens nogen skubbede et par drenge over på samlerne, sprang andre ind på frimærkerne og forsvandt skyndsomt. Når samlerne endelig fik rede på sig selv efter et sådant angreb, opdagede de straks lumskerierne, og nu begyndte dem vilde jagt, der dog sikkert aldrig skaffede de mærker tilbage, der sad under »sutteskoene«. Alle stridigheder drengene imellem blev altid afgjort ved regulær kamp på næverne under ivrigt opsyn af de andre drenge, men da der var et strengt forbud mod al slagsmål, blev afgørelsen helst foretaget om aftenen nede i gården, når der var mørkt og ensomt. Ingen dreng med respekt for