StoreForventninger_1700

Carl Vilhelm Vetersen

190

O luf Christensen, der også blev kaldt Mester, lededefra 1866 til 1904 Opfostringshusets skrædderværksted. Hos ham fand t Carl Vilhelm et tilflugtssted, når hverdagen blevfo r barsk. (Foto: Jens Marton: Personlighederfra svundne Hage ved D et kgl. Op­ fostringshus, 1920)

Vi sad oppe på et langt skrædderbord, 25 drenge ad gangen med benene over kors, som rigtige skræddere bruger at gøre, men opdagede han, at forbuddet ikke blev overholdt, rejste han sig lige så forsigtigt, uden at nogen mærkede noget usædvanligt, gik lidt rundt for at kigge på de forskellige sytøj indtil han kom i nærheden af »sludrebøtterne«, som han kaldte dem, hvorefter han uventet med alenstokken, som han holdt skjult under diplomatfrakken, langede nogle stykker ud, så længe han kunne få ram på dem, inden de skyndsomt fik trukket sig uden for rækkevidde. Der blev altid et vældig sjov og grin, når de sidste slag ikke ramte de flygtende, men havnede i kludebunkerne på bordet eller over benet på en nærved siddende, men ganske uskyldig kammerat, og mester var den, der lo mest smørret, når ikke det lykkedes at overrumple synderne. Derfor blev vi stadig mere og mere vagtsomme over for mesters bevægelser og forsvandt i tide, inden han fik udført sit forehavende. Mester var jovial smilende, gik hen på sin plads, som alt var tilgivet, når drengene igen sad pænt på deres pladser. Men mester glemte ikke, og der skulle nok komme en lejlighed, hvor han triumferende og lattervækkende fangede de skyl- dige. Lad mig forsøge at tegne et billede af denne stovte, 65-årige veteran fra treårskrigen 1848-50, der som frivillig, kun 18 år gammel, deltog i krigen, og hvorfra han gerne fortalte om sine oplevelser, når vi pressede ham stærkt og sang flerstemmigt for ham. I mine øjne var han køn, rig­ tig som man forestiller sig en hyggelig, smilende julemand af den gode gammeldags type og ikke som de nymodens fastelavnsmasker med vat­ skæg og gummistøvler. Ansigtet var indrammet af et stort, hvidt, sølv- glansfuldt hår, der stod som et brus omkring hans hoved, tillige med et lige så hvidt og vildt skæg langt ned ad halsen og under hagen, der var glatbarberet og gav ham udseende som en vesterhavsfisker, en vestjysk missionsmand eller en patriark. Munden var temmelig bred, og næsen som en rigtig julemands næse skal være, formet som en kartoffel eller en