StoreForventninger_1700

Snart med klap, men mest med stok

183

C. Thorstensen, der tidligere havde været ansat i marinen, ledede i årene 1885-1915 med militærisk disciplin gymnastik- og danseundervisningen fo r Opfostringshusets drenge. (Foto fra Jens Marton: Personligheder fra svundne Dage ved D et kgl. Opfostringshus, 1920)

Det var intet under, at vi havde ry for at være Københavns raskeste og kvikkeste skoleungdom, for der var en bestandig træning i gymnastik, én time hver dag og to timer i træk to gange om ugen fra kl. fire til kl. seks eller, som det nu hedder, fra kl. 16-18, Vor gymnastiklærer, vi kalder ham for nemheds skyld »Thor«,16 var en overgymnastiklærer og overkanonér i marinen, en bredskuldret, under­ sætsig mand med store, gråhvide bakkenbarter, lidt mavesvær, men med en tordenstemme, der ikke tillod nogen tvivl om, hvad meningen var. Det var nu altid spændende, hvad humør han var i, når han kom, for stod det højt, var han fuld af løjer, gik let hen over forberedende, stående øvelser og lod os straks få redskaberne, dvs. hesten, trapez m.m. frem, der var mere interessante for os, og sparede ham for at stå og kommandere to timer i træk. Vi mærkede straks, når det modsatte var tilfældet, for så kun­ ne vi belave os på en stroppetur, så der bagefter ikke var en tør trævl på os, og mange havde adskillige striber efter slag af »Pebermanden«, som han kaldte sit torturinstrument. Han og jeg var vældig fine venner, og jeg har kun én gang fået smagt »Pebermanden« i de fire år, jeg var på skolen, men det var ikke for gym­ nastik, men for en i hans øjne grov overtrædelse, som jeg skal berette om senere. Han var meget stolt af mig, der som en af de mindste på skolen, i de to sidste klasser var nr. 1 i gymnastik af 100 drenge, og jeg må tilstå, at også jeg havde en rem af huden, når han trods »Pebermandens« hjælp ikke kunne forhindre, at de langbenede drenge blev hængende på den forreste ende af hesten, så råbte »Carl Peder, kom her og vis dem, hvordan man springer på langs over hesten med samlede ben«. Det er egentlig ikke let at skrive om sig selv, det ville jeg hellere end gerne lade andre gøre, så kunne jeg ikke blive beskyldt for at prale, men når man lige undtager spring, har i gymnastik en lille mange fordele, hvis der er nok af mod og kræfter, frem for de lange og tunge. Jeg kunne i højdespring springe min egen højde, og de langbenede kunne selvfølgelig