StoreForventninger_1700

Vinterens hårde hjerte

11

sig i fængslet, og det var ikke få børn fra den københavnske almue, der trådte deres barnesko i tugthuset på Christianshavn. Den tidligere o m ­ talte Pontoppidan anslog ien indberetning fra 1791, at hen ved 100 kø­ benhavnske børn ialderen fraethalvttil 12 årårligtblevindsatitugthuset sammen med deres mødre. Disse børn — »skaberens gaver« — straffedes »isvøbet«, fortalte Pontoppidan, for iden almindelige folkelige opfattelse blev børnene ’uærlige’,dvs. æreløse, af at have været itugthuset, hvor de plejede omgang med farlige mordere og forbrydere. Når de med tiden slap ud, ville ingen ansætte dem, og de blev tvunget tilat ernære sigved ’gadeskrål’- som omløbende gadehandlere, der faldbød altfraalmanakker og skillingsviser til sild, citroner, æbler og pommerantzer, »hvorunder skørlevneds mange uterligheds grene vel indtræffe ikke sjælden tilbyrde for det offentlige«. Børnene var stigmatiseret fra starten, og deres chancer ilivet stærkt begrænsede. Det var »tiggerbørn fraTugthuset«, som det hed .17 Hunger De hjemløse, der holdt til under broerne eller ved kirkerne havde det naturligvis værst. For uden husly og værn mod kulden var de prisgivet det nordiske klimas uberegnelighed. Og i 1700-tallets Danmark, og Europa med for den sags skyld, var vejret komplet uberegneligt: Frem til begyndelsen af 1800-tallet var det europæiske klima præget af så store klimatiske svingninger fra ekstrem varme til ekstrem kulde, fra ekstrem tørke til ekstrem fugtighed, at jordens frugtbarhed og dermed også menneskene led under det. Man vidste aldrig, hvornår høsten slog fejlog hungersnøden satte ind. Misvækst var da også et tilbagevendende fænomen iDanmark og det øvrige Europa i 1700-tallet. Det havde na­ turligvis store og ødelæggende konsekvenser for befolkningen, såvel i by som på land. Misvækst medførte forhøjet efterspørgsel på korn, og forhøjet efterspørgsel medførte højere priser. Fløjere priser medførte sult og hungersnød blandt de fattige, og det førte tiltider tilsociale optøjer og politiskuro. Armodens spøgelse og den frygtede tiggerstavvar en reel trussel for hovedparten af den tids europæere .18 Overalt i Europa hærgede hungerkriserne og sygdomsepidemierne med så jævne mellemrum, at de fleste betragtede dem som etmenneske­ ligt grundvilkår. Guds straf over de syndige mennesker. Selv i det 18. århundrede, hvor det ellers var indlysende (ihvert fald for folk med et vist uddannelsesniveau og med læsekundskaber) at mennesket istigende grad nærmede sig en simation, hvor muligheden for at beherske naturen