StoreForventninger_1700

Peter Henningsen

120

ene post af de foregående privilegier, men det er i sig et vigtigt skridt til et privilegium reale eller et sådant privilegium, som ligger til en vis grund eller bygning, hvilket slags privilegier alle sådanne laug gerne plejer at gøre umage for at få, men som ikke lettelig og næsten aldrig bør tilstås dem. Urtekræmmernes hensigt derved har været, at næringen og rettigheden til at handle med urtekram skulle anses som et appendiks til deres huse og gårde og de derved stige i pris. Forresten er der ingen rimelighed i dette privilegium; det forudsætter, at en i det mindste behøver 1000 rigsdaler til at begynde denne handel eller kram med og i den henseende skal den, der vil være urtekræmmer bevise, at han ejer 1000 rigsdaler kontant. Det er klart, at den der køber en gård eller hus nødvendig må sætte nogle 100 rigsdaler derudi og altså skulle den, der ville i lauget, og derhos købte et hus, ifølge deres eget princip, bevise, at han ejede noget mere end 1000, men i den sted, bliver han rent fritaget derfra og behøver ikke at eje noget. Altså strider disse privilegier virkelig mod hinanden, men de kommer dog alle overens med urtekræmmernes hensigt, som er at holde alle andre end deres egne børn og arvinger ude fra at komme i lauget. Hvor varsom man ellers bør være i at tilstå stærke privilegia realia, som tillige med fører et slags monopolium og hvor mange følger sådant kan have, derpå har man et kendeligt bevis udi den mellem bryggerne i København fastsatte omgang; denne medfører et overmåde stærk pri­ vilegium reale, da enhver bryggergård nu tilbringer sin ejer den rettighed at brygge en hundrededel af det øl, som fortæres i København og at nyde en hundrededel af den fordel, som ølbrygningen i København kan afgive. Denne omgang må man nu anse som et nødvendigt onde. Jeg anser den som et onde; thi den har stedse medført, og vil stedse medføre utallige vanskeligheder og besværinger; den lægger et bånd på vindskibeligheden og gør at den vittige, arbejdsomme og flittige, så godt som intet har forud for den, som intet forstår sig derpå og ikke gider befatte sig dermed. Københavns bryggerlaugs segl fra 1655 og 1675. (Kaurids de Thurah: Den dan­ ske Litruvius)