StoreForventninger_1700

Et Problema Politicum

1 1 7

Københavns blytcekkerlaugs segl. (Laurids de Thurah: Den danske Litruvius)

mesterstykke endelig skulle forfærdiges, da burde øvrigheden blandt alle de stykker, som kunne vidne om ens duelighed lade svenden forfærdige det, som forårsagede mindst bekostning og tidsspilde og derhos mageligst kunne afsættes. Hvor der og efter artiklerne skal adskillige særskilte stykker forfærdiges som mesterstykke, der kunne øvrigheden, efter foregående overlæg med et par mestre, fritage ham imod at han alene forfærdigede ét stykke. Det allerhøjeste som ved sådant, og dog ikke lettelig, kunne voves var, at en ej aldeles duelig svend blev mester i lauget og i så fald mener jeg, at det var værst for ham selv. Overalt er der visse laug, f.eks. blytækkerlauget, hvor der desuden ingen mesterstykke gøres. Derimod er der visse laug som efter mine tanker aldeles ingen yndest fortjener, da jeg, på hvad kant jeg og betragter dem, finder dem i alle henseender at være skadelige og ikke kan erfare, at der af deres indretning flyder det allermindste gode. Derhen regner jeg de fleste, og noget nær alle kræmmerlaug, såvelsom bager-, slagter- og bryggerlaug. Det, som i begyndelsen synes at have været grunden til laugenes indretning, nemlig at forbinde vedkommende til at anvende den tid på at lære et håndværk, som de kunne behøve til at lære det godt, bortfalder ganske og aldeles i henseende til disse laug. Jeg kan ikke begribe, at en skal anvende mange år på at lære, enten at udsælge i små partier, det han køber i store, eller på at lære omtrent det samme, som de fleste tjenestefolk i en husholdning på landet må vide. Der kan således næppe have været anden årsag til disse laugs ind­ rettelse, end at vedkommende derved have villet forsikre sig et slags monopolium og derved blive forvissede om, at ingen anden end de måtte forarbejde og sælge visse slags varer, hvorved de også meget bedre imellem sig kunne aftale og fastsætte såvel indkøbs som udsalgspriserne; derhos de og har brugt al mulig forsigtighed for at forebygge, at ikke for