StoreForventninger_1700

Et Problema Politicum

111

udi blev holdet næring, og da at blive kræmmer; for alt dette takker de, men forestiller derimod, at, nu på en føje tid, have adskillige fået bevilling på at handle med det kram, som urtekræmmerne og sukkerbagerne alene var berettigede til at handle med; de opregner 9 sådanne, foruden adskillige af laugets svende, som, uden at fyldestgøre noget af det, der fordredes, efter særdeles tilladelse, var indtagne udi lauget; de klager, at de nu er over 80 familier i lauget, af hvilke de fleste næppe ser udveje til det daglige brød, formedelst de mange privilegerede, såvelsom og at det er tilladt alle og en­ hver at handle med the og kaffe, da dog de fleste af disse privilegerede, og dem, som sælger sådant, er staden mere til byrde end til nytte. De beder derfor, at de må forsvares ved privilegierne, og at ingen, som ikke har lært i lauget og fyldestgjort privilegierne, må indtages i samme eller tillades at handle med sådanne ting, da de desuden er alt for mange i lauget, og haver store udgifter at bestride; tilligemed Magistratens erklæring af 18. september 1758, som i alt bifalder ansøgningen, formener, at kræmmerne nødvendig må blive ødelagte ved de mange privilegerede, hvorved staden, isteden for at have en del gode og formuende borgere, som kunne svare skatter og udgifter, få en del slette og uformuende indvånere, som intet kunne svare, og ikke bruges til borgerlige forretninger. Magistraten har erklæret mod alle disse privilegerede og vist, hvor ska­ deligt det ville være for kræmmerne. Da det, som er sket, ikke kan gøres om igen, så indstiller Magistraten, om det måtte fastsættes: at ingen, som ikke havde lært og udtjent på lauget, skulle blive meddelt privilegium at sælge nogen slags kramvarer i små partier.7 For omtrent 100 år siden har det allerede været et problema politicum eller oeconomicum om håndværks- og købmandslaug vare nyttige eller skadelige? Jeg forstår her ved disse laug sådanne selskaber, udi hvilke ingen må indtages, uden efter at have udstået et vist fastsat og der hos temmelig stort antal læreår, og uden at have opfyldt visse i laugs-artiklerne fore­ skrevne vilkår, og som derhos medfører, at ingen (hvad enten han forstår det eller ej, og hvad enten han ved andet at ernære sig af eller ej) må udøve og ernære sig af en sådan håndtering, med mindre han i forvejen har været indtaget i dette selskab. Altså er sådanne laug et slags monopolium på en vis slags næringsmåde, som er visse personer forundt med alle andres udelukkelse. * * *