StatsprøveanstaltenGennem50Aar

Naturen ofte betydeligt. Ensartet god Kvalitet af disse Cementer kan derfor ikke ventes. Prøvning deraf var ganske vist stærkt paa­ krævet; men Tiden var ikke moden dertil, og man maatte affinde sig med disse Cementers Luner. Siden er Naturcementarterne næ­ sten overalt fortrængt af de nedenfor omtalte syntetiske Cementer; i Amerika og Østrig findes der dog Normer for Prøvning af Natur- Cement. Det var derfor et meget stort Fremskridt, at Englænderen Jo ­ seph Aspden ca. 1820 fandt paa at blande finmalet Kridt og Ler, brænde Blandingen og finmale det brændte Produkt. Den saaledes fremstillede syntetiske Cement kaldtes Portland-Cement, da den deraf fremstillede Beton lignede Portland-Sandsten, og man fik Mulighed for at beherske og udvikle Cementens gode Egenskaber. I 1828 publicerede Franskmanden J. L. Vicat Undersøgelser over Cements Sammensætning og Reaktion med Vand under Anven­ delse af den endnu benyttede »Vicatnaal«. Indtil ca. 1840 benyt­ tedes Cementer brændt ved ret lav Temperatur, først Englænderen Isac Charles Johnson brændte Cementen til sintrede Klinker og fremstillede ved Finformaling et Produkt, der helt svarede til de moderne Portland-Cementer. Derved aabnedes nye Veje for Forskning og Prøvning, som har ført til meget store og be­ tydningsfulde Resultater. Man opdagede saaledes, at Mængden af de Stoffer, hvoraf Cementen er opbygget, bør ligge inden for visse Grænser, hvilket gjorde kemisk Analyse af Raamateria- lerne og den færdige Cement til en Nødvendighed. Af Analyse­ resultaterne dannedes Forhold, der kaldtes for Moduler, f. Eks. Den hydrauliske Modul, Silikatmodulen m. fl., og der blev op­ stillet Grænser for deres Størrelse. Efterhaanden blev det muligt ud fra den kemiske Analyse af tilgængelige Raamaterialer at regne sig til de Blandingsforhold, der betinger en god Cement, samt ud fra Cementens Sammensætning at slutte sig til nogle af Cementens vigtigste Egenskaber. Omtrent samtidigt i Slutningen af forrige Aarhundrede opdagede Svenskeren A. E. Tornbohm og Franskman­ den Le Chatelier, at Cementerne indeholdt flere forskellige Mine­ raler, de saakaldte Klinkermineraler med ret konstante optiske Egenskaber, hvorved de kunde identificeres. Disse Mineraler be­ tegnedes Alit, Belit, Celit, Felit m. fl., og man kunde i nogen Grad henføre Cementernes forskellige Egenskaber til Tilstedeværelsen af disse Mineraler i større eller mindre Mængde. Derimod kendte man ikke Mineralernes kemiske Sammensætning.

59