StatsprøveanstaltenGennem50Aar

Pyramide. Senere glemtes denne Anvendelse af Gips, men blev genopdaget i Middelalderen, idet den har været anvendt i nogle middelalderlige Bygninger, hvorpaa Anvendelsen atter glemtes, indtil den blev genopdaget i vore Dage. Den har dog kun specielle Anvendelser, da den ikke til Bygningsbrug kan gøre sig gældende ved Siden af Kalk, thi denne er billigere, bl. a. fordi Kalkmørtel be- staar af Sand med et temmeligt lille Indhold, ca. 8 %, af læsket Kalk. I Modsætning til Luftmørtler er moderne Cementer komplice­ rede Stofblandinger, der kan have fortrinlige Egenskaber baade med Hensyn til Styrke og Bestandighed; men de kan ogsaa svigte katastrofalt af mange forskellige Aarsager. Derfor kan Cementer ikke med Tryghed fremstilles og anvendes uden Undersøgelse og Prøvning. Cementer har fundet Anvendelse paa næsten alle Byg­ ningsom råder, Husbygning, Vejbygning, Brobygning, Dæmnings­ bygning, Vandbygning m. m. og skabt nye uanede Konstruktions- muligheder. Saaledes er det blevet muligt at foretage Støbninger under Vand, hvilket ikke var muligt med andre Materialer. Allerede Romerne kunde ved Støbning fremstille vandbestandige Konstruktioner f. Eks. de berømte Aquadukter. Der anvendtes dog ikke dertil Cementer i moderne Forstand, men Kalkmørtler med latenthydrauliske Tilslag af pulveriseret Lava, Teglmel m. m., der indeholder reaktionsdygtig Kiselsyre. I Løbet af temmelig lang Tid reagerede denne ved almindelig Temperatur med Kalken, saaledes at den støbte Konstruktion kunde udsættes for Paavirk- ning af Vand uden at ødelægges. Fremgangsmaaden var besværlig, krævede meget og omhyggeligt Arbejde, hvorpaa Konstruktionen maatte henstaa i lang Tid, før den kunde tages i Brug. Moderne i sig selv hydrauliske Cementer kan fores tilbage til ca. 1760, da Englænderen John Smeaton opdagede, at lerholdige Kalksten efter Brænding hærdner med Vand og under Vand. Blandet eventuelt med Tilslag af Sand og Sten samt Vand, hærdner Cementen til en Kunststen, Cementmørtel eller Beton, med stor Styrke og Bestandighed. Den ny Cement anvendtes med stor Fordel ved Bygning af Eddystonefyrtaarnet i Kanalen. Denne Slags Cementer kaldtes Roman-Cementer ud fra den forkerte Antagelse, at Romerne anvendte Cementer af samme Art. De kaldtes ogsaa Natur-Cementer, da Raamaterialerne, lerholdige Kalksten eller stærkt kalkholdige Mergler, benyttedes i Naturtil­ standen. Som bekendt varierer Sammensætningen af Aflejringer i

58