Spejlet

Nr. 5.

20. JULI 1902.

SPEJLET

Ungdomserindringer. Konsejlspræsident Deuntzer og fhv. Konseilspræsident Estrup fortæller. Med Ungdomsportræter af de Fortællende og Amatørfotografier fra deres Hjem

II. Hos Estrup.

I den lette Jagtvogn rul­ ler vi rask af Sted fra Mørke Station indi Lan­ det forbi Huse og Gaarde mellem frodige Marker og grønne Hegn. Nu drejer Vejen og aabner pludse­ ligt for et nyt landskabe­ ligt Billede: milelange Engdrag, begrænset af skovklædte Skrænter, der snart viger tilbage, snart skyder frem og indsnæv­ ret' Udsigten. Midt i Bille­ det samler sig som en Bu­ ket, bøj stammet Skov, hvori Skafføgaards blege røde Hovedbygning lyser som en af Sommerens første sarte Blomster. Medens de blanke, mørkebrune Heste krum­ mer Halsene, som for at vise sig nu i Opløbet, og den stærke, skulderbrede Kusk retter sig i Sædet, hopper Vognen paa Bro­ stenene under Indkørsels- taarnet til det gamle Her­ resæde, og et Øjeblik ef­

styret sin Bedrift og dre­ vet sine Skove selv, me­ dens det mægtige Arbejds­ bord midt i Stuen, over­ fyldt af Bøger, Pjecer og Aviser, vidner om Poli­ tikeren, der ogsaa i sin fjerne Afkrog lever med i Dagens Begivenheder. »De ønsker, at jeg skal fortælle Dem en »Ung­ domserindring« til Jour­ nalisternes Blad »Spejlet« — siger Ekscellencen — og jeg vil gerne opfylde Ønsket, men jeg har i Virkeligheden kun én stærk Ungdomserindring, der maaske kunde egne sig til at blive indram­ met i et saadant Spejl, som det, hvortil De søger Bidrag. Naar jeg ser tilbage paa mine første bevidste Ung- domsaar, samle mine Min­ der sig stærkest om det Indtryk, jeg i mit Hjem liavde faaet og stadigt i Aarene 1841—1846 fik for­

Estrup i 1843. (Efter et Daguerreotypi.)

nyet, af den Bekymring, hvormed min Fader fulgte Begivenhedernes Udvikling i Slesvig og Holsten. Denne stilede da øjensynlig mod en Krise, der kun­ de blive skæbnesvanger for vort Fædreland. Bekymringerne voksede kun ved den samtidigt stærkt tiltagende Stræben efter en Forfatningsfor­ andring, en »Konstitution«. Jeg mindes tydeligt min Faders Udtalelser om det uforstandige i at ville lave en fri Forfatning for

ter svinger vi op for Hoveddøren til Skafføgaard. Ekscellence Estrup hilser venligt velkommen, og snart sidde vi vis-à-vis i hans store Arbejdsværelse, 12—15 Alen i Længden, 8 Alen til Loftet, et dejligt Rum, livis to høje, rundbuede Vinduer vender ud til Parken. Det historiske, udskaarne Skab udfyl­ der næsten lielt den ene Endevæg, et Skrivebord med mange Protokoller og Regnskabsbøger taler om den flittige Jorddrot, der personlig altid liar

— 97 -