Spejlet

Klitterne og skulde til at spise deres Mad. Saa sandt, at jeg er en ærlig Kone, na rred e han dem til at lægge al Maden, de havde med, op i en Bunke. De skulde se Lø jer sagde han ; m en jeg tro r nu nok, det gjorde m ere Ind tryk paa dem, at h an bildte dem ind, vi havde K u r­ ven fuld af Boller, som vi jo ogsaa havde, og dem skulde de faa, n a a r de havde spist Maden!« »Du sagde, at Bollerne v a r til Skolebørnene!« forsvarede den ny Dreng sig og begyndte at skotte lidt ængsteligt op til den ny Præst, der blev ved at staa og se saa underlig t paa ham uden at sige et Ord. Han havde ventet sig lidt Bistand af ham , m en hvo r blev den af? »Ja, for Betaling begribeligvis! »sagde Bager- konen. »Der er da ingen fornuftige Skabninger der giver deres Boller bo rt for ingenting h e r i denne syndige Verden. Derfor skal noget to r noget, ved jeg da, og jeg vil være et Skarn, 0111 Knægten saa ikke b ilder dem ind, at nu skulde de først sige Bo rdbøn og takke Vo rherre for Maden, og saa skulde de, der havde haft m indst med, tage først, og de, der havde haft meget, tage sidst, og det blev en nydelig Kede­ lighed. De Grove fik den fine Mad, og de F ine fik den grove Mad, lige tvertimod den m enne ­ skelige Fornuft. Bagefter kom han og Dumm e­ peter slæbende m ed Kurven, mens jeg arm e Kone fik mig en T aa r Kaffe med de and re Voksne og tænkte paa ingenting, og saa delte han , m en Gud hjælpe os for Deling! De, der havde Penge, fik en Bolle og beho ld t deres Penge og de, der ingen Penge havde, fik to Boller, og saadan blev h an ved, til der ikke va r flere. Aldrig i Livet h a r m an liørt noget saa bagvendt«. »Du sagde selv, at de, der havde Penge, skulde have en Bolle, og Dumm epeter og jeg skulde have to Boller, fordi vi ingen Penge havde!« tog den ny Dreng igen til Orde, m en m ind re og m ind re sikkert, med et m ere og m ere ængste­ ligt Blik paa den ny P ræ st — men Præsten stod tavs og tankefu ld som før. Da gik der en T rækn ing over Pu rkens Ansigt, og h an følte, at nu begyndte det for Alvor at kn ibe med Hjælpen. »Men sikken en Forstyrrelse, der blev, da de arm e Børn kom i T anke r 0111 , at de va r blevet narrede!« sagde Bagerkonen uden at ænse hans Udflugter. »Selve Sogneraadsformandens Dreng fløj direkte i Hovedet paa Dummepeter, som heller ikke v a r m ere end retfærdigt, for det va r ham , der havde faaet hans Mad, og aldrig saa sna rt havde Pu rken lier set det, førend han , saa bitte han er, fløj d irekte i Hovedet paa Sogneraadsformandens Søn uden Persons

at føle, at h an ikke va r helt uden Skyld i Knægtens Galskaber. »Og saa kan I)e tænke Dem, Hr. Pastor», blev Bagerkonen ved, »at da Læ reren vilde tage ved Spanskrøret, som jo heller ikke va r m ere end hans Pligt, saa siger den elendige Dreng he r lige ren t ud, at han havde ikke Lov til at give Dumm epeter en Omgang af d e t.« »Nej, for h an va r meget stæ rkere end Dumm e­ peter!« sagde den ny D reng ivrig. »Og Du liar selv sagt, at de, der er stærkest m aa ikke gøre dem Fo rtræd , der ikke ere stærke, m en skal være gode imod dem og hjælpe dem. Og det sagde jeg til Læreren!« »Men hvad sagde Skolelæreren?« spurgte P ræ ­ sten hurtigt, vel sagtens for at komme ho rt fra Spørgsmaalet, for h an følte stæ rkere og stæ r­ kere sin Skyld. »Han blev saamænd saa betuttet, at han satte Spansk rø ret bo rt og ikke sagde et Ord!« svarede Bagerkonen. »Det er jo ogsaa til at blive helt tosset over, at saadan en Smule Knægt tø r sætte sig op m od en Skolelærer. Men væ rre blev det rigtignok, da vi skulde afsted. Jeg vil aldrig være ærlig, 0111 Knægten ikke faar fat i Dummepeter, som naturligvis ingen tænkte paa, og ingen vilde have med, og deler sine Klæder med ham . Havde h an saa endda givet Stympe­ ren de gamle og selv beho ld t de nye, men gammelt og ny t og ny t og gammelt delte de lige med h inanden , og det blev hverken til Fugl eller Fisk for nogen af dem. Da vi kørte igennem Byen, halede h an Stymperen op til sig, uden at jeg mæ rkede det. Der m aatte jeg sidde og køre i Stads for to Skarns Knægte og vidste ikke mere af det end m in uskyldige gamle Hoppe!« »Der v a r Ingen, der vilde have ham med, og han va r saa ked af det. Saa tog jeg ham med, og saa blev han glad!« undskyldte den ny Dreng sig, dog ikke slet saa sikkert som før, for h an va r ikke rigtig vis paa, om Præsten eller Tan te Line havde sagt noget 0111 den Ting. »Ja, det m aa jeg sige«, ind rømm ede Bager­ konen, »for Sandheden skal frem, som den er, at aldrig h a r jeg set Dumm epeter saa m ild og glad. Han glinsede over hele Ansigtet af bare Fornøjelse, og havde m an ikke vidst bedre, kunde m an gerne have taget ham for en køn lille Knægt. Der blev jo et Postyr, da jeg kom trækkende med det Læs, m en jeg skulde endda have fundet mig i det altsammen, 0111 ikke det værste va r komm et tilsidst. Det v a r da alle Skolebørnene havde sat sig fredeligt ned mellem