Spejlet

ung Karl med den Slags lysegule, høvlspaans- agtige Haarkrøller, der i Landsbypigers Øjne er fast uimodstaaelige. De to forelskede sig i hinanden, og efter nogen Tids Forløb mødtes de hemmelig om Natten paa Almuekæresters vante Vis. Kirstine led mange Samvittighedskvaler i den Anledning. Hun vidste, hvor strengt Præstefol­ kene fordømte den Slags Ting, og hun lovede

hver eneste Dag sig selv at staa Fristelsen imod. Men naar hun 0111 Aftenen kom ind i sit Kam­ mer, og der var bleven stille i Huset, og hun hørte Kærestens sagte Fløjtesignal ude fra Ha­ vegærdet, var det forbi med hendes Standhaf­ tighed, og liun lukkede ham ind til sig gennem Vinduet eller smuttede selv ud af den samme Vej for at spasere med ham i de stjerneklare Høstnætter. (Fortsættes).

En Historie om en ny Præst og en ny Dreng. Af L. Budde. — Med Tegninger af Carl Thomsen.

I. Hvordan den ny Dreng fik Overtaget over den ny Præst.

eller Provst fandt Lejlighed til at komme og gjøre det, og bagefter skulde han for første Gang prædike i den lille Landsbykirke. Derfor strømmede Folk til fra alle Kanter, og Kirken var propfuld, da Gudstjenesten begyndte. Midsommersolen skinnede venligt ind gennem de højtsiddende, spidsbuede Vinduer, Præsten stod paa Prædikestolen, alle Øjne vare vendte imod ham for at se ham, alle Ører aabne for at høre ham. Saadan en almindelig Søndag plejede Menigheden ellers at sætte sig bekvemt og mageligt til Rette i Stolene og høre paa Præ­ dikenen som paa en kjøn gammel Historie, man har hørt før, og som af den Grund taler mildt og behageligt til Ens Følelser uden dog at komme dem altfor personligt og paatrængende ind paa Livet. Men idag var der et nyt Udtryk af fuldvaagen Opmærksomhed udbredt over dem Allesammen. Idag skulde de se, hvordan den ny Præst tog sig ud, bagefter vilde de sige deres Mening derom, idag skulde de høre, hvad for en Mand han var til at tale, bagefter vilde de afsige Dommen over ham. Lidt ung saa han ud, lidt spinkel med, og det kunde han jo ikke gøre for, men Krop skal der nu alligevel til, og den gamle Præst havde fyldt nok saa godt i Prædikestolen, fandt de i deres stille Sind. Sande og gode Ord talte han baade 0111 Guds uendelige Godhed mod Menneskene og Menneskers Godhed, der kun var som en Af­ glans af hans, mod hverandre. Men det var, som 0111 der kom en Dæmper og lagde sig over hans Stemme, gjorde Klangen af den svag og hk Menigheden til lidt efter lidt at sætte sig til Rette, som den plejede, og lytte fredeligt til

D e t skulde været en hel Højtidelighed og blev et Stykke af en Skandale. Der var kommet en ny Præst til Præstegaarden og en ny Dreng til Ragerens, og alle Folk i Ryen og Sognet tænkte paa

og talte 0111 den ny Præst, men ikke et Men­ neske tænkte paa eller talte 0111 den ny Dreng. Søndagen var kommet, den ny Præst skulde indsætte sig selv i Embedet, for hverken Risp

19 —