Spejlet

virkelig brug t dem som Skiver, vilde mange flere

bejdets Ære, Hvilens Lyst og den Enighed, som

være bevarede.

gør stærk.

Som de hænger dér, i Loft og paa Væg, udgør de en broget Billedsamling, der m aner svundne Men-

Vi standser udfor en Skive, der gør et sært fan­ tastisk Indtryk. Blussende Jægere fejrer etvildt

neskealdre frem af Graven. Kalas, medens en saare dejlig Kvinde vrider sine Her ser m an selve Skydebane-Bygningen i talrige Hænder i Fortvivlelse. Hele Farveskalaen h a r Ivunst- Gengivelser, Kongens Nytorv med det kgl. Teater neren gennemløbet. Men Virkningen er ogsaa vid- fra 4—5 forskellige Perioder, den snurrige Kugle- underlig. post, de tunge, solide Diligencer og et festligt Lag »Knud Christian Mundt, 21. September 1836« staar i den store Sal fra Begyndelsen af Trediverne. der at læse. Der er — ofte indramm et af Deviser — Kram- »Hvad var den Mand,« spørger vi. bodsvende, som ku rtiserer yndefulde Damer, der »Sadelmager,« lyder Svaret, er sm aa Amoriner og fede Bacchusbørn, som tum- Det var netop det, vi straks havde tæ nkt os. ler om fyldte Pokaler — »Naar Bacchus yder Saft, »Men han havnede senere som D irektør for Ka- Cilpido b ryder Tsen, Saa skyder , man med Kraft, sino,« siger Hr. Reitzel. »Det var ham , der var saa og Skytten nyder Prisen« — og der er alle mulige misfornøjet med Sangerinden Mme Leonard. Jeg allegoriske F igu rer for broderlig Forening, for Ar- kan ikke lide, sagde han til Erik Bøgh, at hun

— 175