Spejlet
Vest fantaserer mellem Nordstrands Klitter. Ledsaget af sin H ustru og Dat ter saa jeg Kunstneren senere paa Dagen »tage Bølger« med sit Haand- kam era, indenfor hvis Rækkevidde hans nydelige lille Pige sprang om, m un tert jagende de flygtende Søer eller leende retirerende, n aa r de fraadende styrtede ind over San det. Som det sidste Led i Skagens Fysiognom i skal jeg hermed p ræ sentere Læserne for Sandtungens kvindelige Fotograf, F rk. Emma Clausen. Hun er en meget sjælden Kvinde, hvad følgende Data beviser: F rk. Clausen blev født i Kloster skoven mellem H jørring og F re derikshavn, hvor hendes F ader var Skovridder.
Mens hun endnu var ung, døde Faderen, og den unge Pige gik for tvivlet om i Skoven og læste Bib len uden deri at finde m indste Trøst. Derpaa skrev hun en Digtsamling ved Navn »Gisninger«. 23 Aar gammel begyndte hun en Skole i F rede rikshavn, men fandt ejheller her den Ro, hun søgte. Saa besluttede h u n at dø, men da h u n var paa Vej til Havet, fandt hun pludselig paa at ville tage til W ien for at lære at male. Efter nogen Tids Forløb kom hun tilbage, be gyndte paany sin Skolevirksomhed, tænkte atter paa at dø, men kom til al Held til Skagen, hvis daværende Fotograf havde en Ged paa Græs i sit Atelier og først maatte flytte Dyret og feje Gulvet, n aa r der kom Kunder. Nu ejer Frk. Clau
Krøyer foran sit Hus.
Økse og Sav udenfor Landbruger Zakarias Søren sens Hus. Den stolte Digter kom mig sm ilende i Møde — han er sund og stærk paany, p arat til Dyst, naa r de sidste Knuder ligger knaste for Savbukkens Fod. — Morsomt er det ikke at blive fotograferet; det er det værste, jeg ved! erklærede Digteren — men lad gaa da! — Og De vil have mig ved Savbukken! Jeg tilstod, at S ituationen da vilde blive højst interessant, og D rachm ann griber sin Økse og k a ster nogle B rændestykker i Bunke — Ja, det er jo egentlig ikke m in Hovedbeskæftigelse at hugge Brænde — ! og vi b rister i Latter, indtil Fotografen mælder klar! og i en Haandevending fæster »Vester havets Behersker« paa sin 13 x 18 Plade. løvrigt bliver Holger D rachm ann Vinteren over paa Skagen. Han h a r alt lejet Hus deroppe og er beredt til at kampere under Isdrift og Vinterstorm. Helt nede i Nærheden af Plantagen ligger P. S. Krøyers Hus tæ t op til Overklitfoged Dallerups. Det er det gamle Herredskontor, som vor berømte Maler h a r om dannet til et Stykke af det Italien, h an elsker saa højt og kender saa vel. Over det lave Hustag ligger hvide Roser i Klyn ger; nedefter breder de sig som i Fald og svøber sig om de sort- og gultmalede Vinduesrammer. Vild-Vin og Valmuer garnerer det smukke T rappe gelænder, ved hvilket Maleren beredvillig stillede sig og lod sig »tage« af det allestedsværende Objektiv. Krøyer bliver paa Skagen til ind i September. Han arbejder i sit Atelier med usvækket Kraft og forsømmer ikke at give Møde, n aa r Stormen fra
sen et pæn t Atelier, hvor hun maler, dig ter og fotograferer. Hun h a r paa eget F orlag udgivet en dogmeløs Gudelære, som hedder »Mit Livs syn« og h a r været an- mæ ldt i et avstralsk Blad. Forhaaben tlig tæn ker den flinke Dame ikke mere paa Døden. Det vilde være u ri meligt, hvad hu n m aa
Frk. Emma clausen.
kunne indse, naar hu n betragter sit Hjem og sit Arbejde. Og sit eget Billede i Spejlet.
Axel Wessel.
- 172
Made with FlippingBook