Spejlet

Søndenvind« antagelig lægger sin Direktør paa Hj ærte. ved Lejlighed at sætte Gagerne en Bagatel op. Hvor gaar man hen fra Glas­ salen? Til Nimb eller til Neii- endam? For en Gangs Skyld til dem begge. Men i Stedet for at tage Plads i Verandaen be- gaar vi den lille Indiskretion at se, hvordan Buffet’ens eller Sonper’ens Retter bliver til, inden vi spiser dem. Det er forholdsvis smaa Pladsfor­ hold, under hvilke der her virkes, men de hvidklædte Kokke forstaar med stor tak­ tisk Dygtighed at bevæge sig i de vanskelige Omgivelser, og hyppigt forlader Frk. Nimb sit faste Stade bag de halve Hummere og Roastbeaffer for at fyre lidt op under Kokkene, hvis de ikke arbejder med fuld Damp, og Frk. Neiiendam in­ spicerer—medens hendes fæ­ drene Ophav varetager Gæ­ sterne paa Phønix —-Bazarens

liag Fauioniiiiieleaterels Kulisser.

dende elektrisk Lys, men under Loftet hænger en lille kulørt Lygte, som ved højtidelige Lejligheder kaster festlig Glans over det lille Selskab, der sam­ men med Lumbye drikker Dagens Skaal. Og der er en hyggelig Niche med en magelig Sofa og over Sofaen gamle Lumbye i Olie, og paa Skrivebordet, ved hvilket Sønnen sidder og læser Noder, staar gamle Lumbyes Taktmaaler, paa hvilken han selv har skrevet sit Navn, og som endnu den Dag i Dag pietetsfuldt benyttes ved Prøverne. Men Tivoli har endnu et Sted, hvor Musiken dyrkes. Det er Glassalen, som i Aar er bleven fol­ kelig Operascene under Hr. Folmer Hansens Ledelse. Hvor en Gang Balduin Dahl og endnu ifjor Joachim Andersen hvilede nd i Pavsen, sidder nu Folmer Hansen os smiler i Anled- nmg er b det a f Succes’en. i Anledning elskværdige Eller a f det Selskab, som

Kødgryder med et elskværdigt Smil, som ikke en Gang forlader hende, naarhun falder et Par Minuter til Hvile i det tarvelige Privatkontor, der er Bazar- restaurantens allerhelligste. Klokken er bleven henad ti. Orkestret foran Pan­ tomimeteatret begynder at samles, men Paafugle- lialen dækker endnu for den brogede Kulissernes Verden, i hvilken Hr. Busholm en halv Time hver Aften forvandles til stum Person. Lige i Øjeblikket er han det ikke. Lader vi — ligegyldig ved hvilke Midler — Paafuglehalen nogle Sekunder sprede sig, vil vi se ham give Personalet en skyndsom Med­ delelse. Saa skyndsom, at han maa aflevere den i Undertrøje uden at have faaet Pjerrotdragten paa. Det, der foregaar, er en lille Konference, i hvilken

denne tilfældige Mellemakt har skaffet ham, og den gule svenske Punsch med hvilken han som Vært gør Honnør for sine Gæster. Ud mod Vinduet sidder den unge Sanger Hr. Hofman, mod Døren læner sig Frk. Gabrielle Bidenkap i Boc- caccio’s Kostyme og kokette­ rer en ganske lille Smule med ham, medens F ru Othilia Frisch-Jensen, der nylig har faaet Applavs for Heises »Blæs

Funktionærernes Filosofgang.

— 133 -