Spejlet

Hvid.

Sort.

SORT.

0 — 0 c 2 — c3 h 2 — h3 T al — a 6

L c 8 — g'4 D d 8 — d7 L g4 — h5

11 12 13 14

L e7 — d 8 l truede med 15 T a 6 + c 6 , D d 6 -f 16 S d5 + e7f S d5 + f 6 f 15 L d 8 + f 6 g 2 - CfQ 16 L h5 — g 6 S f3 — h 2 17 S c 6 — d 8 f 2 — f4 18 e5 + f4 L cl + f4 19 S d 8 — e 6 L f4 — e3 20 S e 6 — c5 L e3 + c5 21 d 6 + c5 L b3 — d5 22

c6.

2 . Træk, er

Efter at Hr. Pritzel har trukket sit

Spillets Stilling følgende:

HVID.

Tre Billeder fra „Livsens Ondskab“s Rejse til Karlsbad. —Af Gustav Wied. — Med Tegninger af Louis Moe.

Udenfor »Bauer«.

omkring ved Thiergarten. (Der skal altid af­ sløres Denkmaler, naar man er i Berlin). — Større og mindre Militærafdelinger var allerede draget forbi med brogede Standarter og buld­ rende Musikkorps. Lange Bækker af Vogne med latterlig udpyntede Studenter i røde, blaa og grønne Uniformstrøjer og hvide, stramtslut- tende Vaskeskinds Benklæder var jaget samme Vej. Officerer med klirrende Sporer og vajende Hjelmbuske stoltererede afsted ude paa den af­ spærrede Asfalt. Og beredne Politibetjente foer frem og tilbage imellem dem, slog ud med deres hvidhandskede Hænder og raabte op og gav Ordrer, medens de gyldne Hjelme lynede i Solen, og Skummet fløj i store Flager fra He­ stenes Bidsler . .. Overlærer Clausen stod helt oppe paa Spid­ sen af sine længste Tæer udenfor Café Bauer. — E r han der? spurgte Livsens Ondskab, som mere besindig sad ved et Bord og nød en Kop Chocolade. — Nej, endnu ikke . . . Clausen strakte sig stedse mere og mere; det saa ud, som trænerede han sig til at gaa til Vejrs. — Men Clausen dog, at Du ikke kan passe paa! — Hva’ er der? —- Nu har Du jo igen glemt at knappe dine Bukser!

F o r t o v e t paa højre Side af »Linden« lige fra Brandenburger Thor til helt op forbi König­ liches Schauspielhaus stod pakkende fuldt af Nysgerrige. Klokken tolv vilde Kejseren komme forbi. Der skulde afsløres et eller »Denkmal« ude

- 109 —