Spejlet

studiet, og det vilde være Indskrænkethed, heri at se aandelig Tilbagegang. Da de forskellige Personligheder føler sig tiltrukne af forskellige Tidsaldre, er det ligeledes sandsynligt, at en historisk Kunst v il trives ved Siden al den Kunst, der gengiver Nutidsliv. Historieforskningens og Historieskrivningens Opsving i den nyere Tid vil rimeligvis føre til, at Digterne gaar i Historiker­ nes Spor. Nogen tilforladelig Genopvækkelse af Fortiden vil vel ikke finde Sted gennem en saadan Kunst. Digteren vil aldrig kunne meddele andet end sit eget Væsen. Men der er Digtere, som finder det fyldigste Udtryk for dette deres Væsen, naar de lader det komme til Orde bag Masker fra svundne Tider. Da Fremtidens Literatur som Fremtidens Kunst nødvendigvis vil befinde sig ligeoverfor et mang­ foldige Gange større Publikum end Fortidens og overfor et ved det moderne Demokratis Opdragelse baade videbegærligt og kunstbegærligt, vil folkelig Literatur og folkelig Teaterkunst, politisk og socialt stærkt farvede Romaner og aristofaniske Komedier rimeligvis udfolde sig med hidtil ukendt Frodighed. I Modsætning til denne rent folkelige Kunstver­ den vil der efter al Sandsynlighed ogsaa trives en Literatur, der udelukkende henvender sig til den mest forfinede og kræsne Læsekres. Georg Brandes.

mantiken var ligeledes Strømninger, der tog talrige Evner og Kræfter i forskellige Lande i deres T je­ neste. Efter Romantiken, som var fremherskende i fuldt halvthundred Aar, har ingen enkelt Aandsretning i en længere Aarrække været alment anerkendt som Tidsalderens. Nærmest derved har vel V irke­ lighedsgengivelsen været, men i saa mange forskel­ lige Former, at de ikke let kan sammenfattes anderledes, end under det her anvendte Ord, og aldrig uimodsagt. Senere fremtraadte Retninger som Symbolismen har kun gjort sig gældende paa den lyriske Digtnings snævre Omraade. Hvad jeg vilde vove at paastaa, er omtrent dette: Det er utænkeligt, at Virkelighedsgengivelsen alle­ rede nu skulde have udspillet sin Rolle. Hvad enten den fremtræder som Sjælegranskning eller som Skildring a f Sæder eller som Fremstilling a f Mas­ sernes Følemaade eller som Fortælling a f Begiven­ heder, den vil altid blomstre under vekslende Navne. Med fuld Sikkerhed kan det siges, at den T il­ bagevenden til den kirkelige Synsmaade, som har gjort sig gældende saavel i F rank rig som i Norden, hist hos Huysmans og Bourget, i Norden hos Johannes Jørgensen og tildels hos Strindberg og Garborg, kun betegner en Krusning paa Aandsbøl­ gernes Overflade, ingenlunde en Strømkæntring. Derimod er det højst sandsynligt, at en fri F an ­ tasikunst vil hævde sig ved Siden a f Virkeligheds­

En Skak-Match.

Mellem Cand. A. C. M. Pritzel (hvid) og Overretssagfører Johs. Giersing (sort). Fortsættelse a f Spillet: 1 1 —22 Træk.

.

i

Jolis. Giersing.

m

A. C. M. Pritzel.

108 -