SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

1831-1844

hvad jeg nys har bemærket, er skadelig for Landets hele Produc- tion og Industri.« At denne Kritik, der saaledes nu fra flere Autoriteters Side var rejst imod Statskassens Forrentning af Sparekassemidlerne, var fuldt ud berettiget, kan der næppe være Tvivl om. Og at F inan s­ ministeriet selv var klar over det uheldige heri, synes jo tilstræk- > keligt at fremgaa af det foregaaende. Hvorvidt Ministeriet derimod var opmærksom paa den Fare, der kunde indtræde saa vel for Finanserne selv som for Sparerne under politiske Kriser, og som Professor Bang saa tydeligt peger paa, er uvist. At hans Opfattelse var rigtig og hans Spaadom sand, skulde imidlertid Tiden vise. Foreløbig foretager Statskassen sig dog kun dette, at den i 1838 opsiger alle de Kapitaler, der endnu henstaar til Forrentning med 472 eller 5 °/0. Men dette bevirker i al Fald saa meget, at Sparekas­ serne, der nu kun kan give 3 °/o i Rente, faar en Tilskyndelse mere til at kaste sig over Udlaansvirksomheden. Endnu holder dog Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn Stand, ikke saa meget maaske af Mod som af Frygt. Kun blev der i 1841, atter for Administrationsfondens Regning, indkøbt for 1500 £ dansk-engelske 3 Procents Obligationer og i 1843 kongelige dan­ ske 4 Procents Obligationer til Beløb 4082 Rbd. 72 p, der ogsaa blev indskrevne paa Kassens Navn. Ellers forblev alt ved det gamle. Men saa trækker Uvejret op fra en hel anden Kant, og det var Nationalbanken. Som allerede ovenfor nævnt, havde ogsaa Nationalbanken ladet Sparekassen tilflyde halvt officielle Meddelelser om de Midler, den modtog gennem Kassen. De var jo, efterhaanden som Tiden skred, og Bankens Trang til rede Sølv blev tilfredsstillet, bievne mere og mere besværlige. Vel stiller Banken sig endnu i 1837 saa velvillig, at L. N. Hvidt —der siden 1835 ogsaa havde været Nationalbank­ d irek tør— i Mødet den 22. Sept. 1837 paa given Anledning kunde erklære, at Banken endnu var villig til indtil videre at forrente 125.000 Rbd. med 4 °/0, medens Resten vilde blive forrentet med 3. Men ogsaa denne Velvilje maatte have en Ende; og ved Skrivelse af 25. August 1843 opsiger Banken da Sparekassen de nævnte 125.000 Rbd. til Udbetaling i December Termin samme Aar. Dette blev afgørende. Thi nu mister Sparekassen for det første en aarlig Indtægt paa 1250 Rbd. og faar for det andet hele den store Kapital gjort ufrugtbringende. Og nu kunde da Stillingen ikke hol- 90