SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

1831-1844 Side Sparekassen Meddelelser om den fremtidige Forrentning af de her indestaaende Kapitaler. Disse Meddelelser, der sikkert gaar ud baade paa mindre Indskud og paa lavere Forrentning af de for første Afdeling indestaaende Midler — Protokollen siger intet herom — skyldes utvivlsomt den Betænkelighed, som selv Statskassen næ­ rede —og allerede i mange Aar havde næret —med Hensyn til de gennem Sparekasserne indstrømmende store Kapitaler, og som al­ lerede i 1832 havde affødt en kongelig Resolution om, at Statskas­ sen fremtidig kun modtog Summer til midlertidig Forrentning med 3 p. Ct. p. a. for derved »at forhindre selv ubeføjede Klager (nemlig over, at Sparekasserne gjorde det vanskeligt for Ejendomsbesid­ dere at faa Laan) og for indirekte at opfordre til større Virksomhed tor Udlaan« *). Dette sidste opnaas nu ganske vist ikke foreløbig for Københavns Sparekasses Vedkommende, men denne tager dog for saa vidt de ovenfor omtalte Meddelelser til Følge, som den i et Møde d. 19. Jan. 1837 beslutter at opsige alle de i første Afdeling indestaaende Kapitaler til Udbetaling den 11. Maj. Dette sker da ogsaa ved en offentlig Bekendtgørelse af 28. Januar, og saaledes, at denne Afdelings Sparere kunde indsætte de uddragne Penge i anden Afdeling til Forrentning med 3 °/o- Hele denne Transaktion kostede, som naturligt var, et stort Ar­ bejde. Der maatte ansættes en extra Assistent og udbetales extra Honorarer til det faste Personale. Uddragningen foregik da ogsaa i stor Stil, saaledes at medens der den 11. Nov. 1836 i første Afdeling indestod 338.007 Rbd. Repræsentativer og 354.635 Rbd. rede Sølv, var der ved Regnskabsaarets Slutning kun tilbage 12.480 Rbd. 82 p Repræsentativer og 9.202 Rbd. 15 p r. S., hvad der forøvrigt kunde være nok i Betragtning af, at der ifølge ovennævnte Bekendtgørelse efter 11. Maj ingen Renter svaredes af disse Penge. At en ikke ringe Del af Publikum saaledes undlod at sørge for sine Indskuds Forrentning, kunde jo nok tyde paa, at Avislæsning ikke var saa udbredt i Datiden som i Nutiden. Endnu mærkeligere er det dog, at der skulde gaa ikke mindre end 21 Aar, inden disse stadig uforrentede Penge forsvandt og første Afdelings Saga hermed var ude. Endnu ved Udgangen af Regnskabsaaret 1856-57 indestod nemlig i denne Afdeling paa 49 Konti 422 Rbd. 13 p. Den 3. Maj 1858 indkaldtes saa Ejerne heraf, og deretter udtoges 303 Rd. 93 p, *) Maaløe: »Optegnelser vedkommende Odense Byes og Fyens Stifts Sparekasse.« Odense 1881, S. 29. 86

Made with