SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

1820-1830

Her var altsaa ikke blot en Standsning, men ogsaa en Tilbage­ gang, om end ikke nogen stor. Men med 1831 er ogsaa Bunden naaet. Næste Aar viser paany en Opgang, og denne fortsætter sig til ind i Regnskabsaaret 1836-37 , da nye Vanskeligheder tvinger Sparekassen til en ny Rentereduktion. —Men herom senere. Og hermed er da det første, vanskelige Tiaar overstaaet. Spare­ kassen har traadt sine Børnesko. Og det ejendommelige er jo, at de Vanskeligheder, den har mødt, ikke hidrører fra nogen Modgang, ikke fra Mangel paa Forstaaelse og Imødekommenhed, men tvert- imod fra altfor megen Medgang, fra altfor megen Velvilje. For saa vidt kunde de Mænd, der havde stiftet den, og som saa uegennyttigt havde viet den deres Arbejde, se tilbage paa Tiaaret med Glæde og Tilfredshed. Deres Gærning var kronet med Held. Deres Opofrelse var bleven paaskønnet —og det i en Grad, som de aldrig havde tur­ det haabe. At Velviljen blev dem for overstrømmende, at Tilstrøm­ ningen til den almennyttige og dem saa kære Indretning blev for overvældende, det var noget andet. Man kan forstaa, at de i et svagt Øjeblik kunde tænke paa at opgive det Hele; men man maa glæde sig ved, at Autoriteternes Imødekommenhed paa dette Punkt brast, og at Sparekassen saaledes fik Lov til at bestaa som en uafhængig privat Institution, stadig baaren af den Kærlighed og den Interesse, som dens første Bærere havde vist den, og derfor ogsaa stadig — naar da lige undtages de politiske Krisetider —mødt med den sam­ me Tillid og samme Tilslutning som i dens første Dage.

67