SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

1820-1830

A. S. ØRSTED s. H. A. W e d e l tagerne, der atter mod Kvitteringens Tilbagelevering afleverede dem til Indskyderne. Denne første Ide til Indførelse af Filialer var jo egentlig slet ikke saa gal; og at dens Virkeliggørelse havde frembudt en Fordel for Sparerne og derigennem muligvis for Sparekassen, synes klart nok. I Direktionsmødet den 26. April 1825 henlægges Forslaget dog uden Omtale. Den Indrømmelse, der nu —i 1830 —ydedes Sparerne, betød na­ turligvis et Fremskridt; men den var næppe stor nok; og ogsaa dette Forhold bliver da nu et af dem, hvorom Anker og Klager stadig rej­ ser sig, og som derfor langt ned i Fremtiden giver Direktionen noget at tænke paa. Ud over det nævnte naaede man altsaa ikke. Alle de gamle Spørgs- maal henstod endnu uløste; og de melder sig nu paany med forøget Styrke. Som det vil erindres (se S. 49) havde Konferensraad P. Møller allerede før Mødet i Maj 1828 mundtlig meddelt, at Nationalbanken snart maatte undslaa sig for at modtage flere af Sparekassens Kapi­ taler til Forrentning; og det var jo netop denne Meddelelse og den deraf følgende Beslutning om Rentenedsættelse, der havde foraar- saget Collins Aktion. Men denne havde altsaa ikke bragt Forholdet til Banken paa det Rene. Under 17. Februar 1829 gør da Banken Al­ vor af sin Trusel og tilskriver Sparekassen, at naar dens Indlaan i 63