SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

1820-1830 P. Møller skriver, at man ikke ved at sætte alt i Statskassen und- gaar det dobbelte Onde: at gøre Arbejdet i Sparekassen uoverkom­ meligt og at unddrage den private Cirkulation en altfor stor Sum. Rentenedsættelsen vil faa mange uvedkommende til at gaa, saa at Sparekassen vil nærme sig sin oprindelige Bestemmelse. Rothe bemærker kun: »Vi bør ønske at beholde Sølvet i Banken. Maatte den bitre Rentenedsættelse opnaae sin Hensigt.« Og Schåffer udtaler, at det Øjemed at faa renset Sparekassen for de uvedkom­ mende Kapitaler ikke vilde naaes ved at sætte alt i Statskassen. Han ønsker derfor, at det af Collin lovede Udkast —til en Bekendtgørelse om Rentenedsættelsen —snart maa foreligge. Som man vil se af det her anførte, synes Flertallet endnu at holde paa Rentenedsættelsen som det naturligste Middel til at bringe Spa­ rekassen tilbage til sin oprindelige Bestemmelse. Interessant er det ogsaa at se, hvorledes nu den Mening er stærkt fremme, at Spare­ kassen unddrog Produktion og Omsætning Midler, som rettelig burde komme disse tilgode. Frygten for det større Arbejde og Ansvar er dog endnu stærk nok til at afholde Direktionen fra at ændre Kas­ sens Virksomhed i Overensstemmelse med disse Anskuelser. At Collins Brev ikke ogsaa er rettet til Bech, der oprindelig havde foreslaaet Rentenedsættelsen, tør næppe antages at skyldes andet end, at Bech ikke har været i Byen, da Brevet blev skrevet. I al Fald skriver Collin, der stadig vred sig ved at gaa med til Rentenedsæt­ telsen, d. 20. Sept. 1828 et nyt Brev - ligeledes vedlagt E. Collins Fremstilling —stilet til samtlige Direktører, og hvori det hedder: »Adskillige Betænkeligheder, som opstode for mig, da jeg vilde skrive den Annonce, som i et Møde i Sommer blev vedtaget om Rente-Nedsættelse, bestemte mig til, at lade Annoncen beroe indtil Hr. Justitsraad Bech, Indretningens Stifter, vendte tilbage fra sin Embedsreise. Dette er nu skeet, og jeg fremlægger derfor min Anskuelse af Sagen. Rente-Nedsættelsen vil, i hvor smukt man end fremsætter Sagen, have en ufordeelagtig Indflydelse paa Opinionen, og i det mindste for en Tid, skade Kassens Credit. Den vedtoges som et Middel til at bortfierne fra Kassen de Penge, der ei vedkomme den. Om Hensigten derved opnaaes, er uvist; thi meget mueligt er det, at mange af disse Interessentere alligevel ved­ blive; men vist er det, at alle de, for hvilke Kassen er oprettet, ufor­ 51