SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

1820-1830

adskillige Forældre, ved at fordre deres indskudte Summer tilbage, yttrede, at deres Børns Sygdom var Anledning dertil. Nogle have ved deres Indskud gjort det til Betingelse, at de skul­ de henstaae til Bestridelsen af deres Begravelses-Omkostninger, for at deres Efterladte ikke skulde sættes i Forlegenhed ved denne nødvendige Udgivt. Saaledes er Spare-Kassen bleven afbenyttet af Mange i forskjellig Hensigt, men dog overeensstemmende med dens Øiemed. Det kan neppe paatvivles, at ikke faa Summer af de indsatte Capitaler ere ved denne Indretning bevarede for deres Eiere, eller i det mindste opbevarede til Trangens Øieblik, ligesom at den største Deel af de indestaaende Penge ellers vilde have været ufrugtbringende.« Det vil heraf vel ses, at Sparekassen virkelig havde gjort Lykke, og at den ogsaa blev benyttet overensstemmende med sit Øjemed. Dette fremgaar jo tilstrækkelig tydeligt af Bestemmelserne om, at Indskud skal henstaa til Børns Konfirmation, eller indtil de har udtjent deres Læreaar, eller for Svendenes Vedkommende indtil de kan blive Mestre. For saa vidt er Direktionens Hensigt naaet, og den er fuldt berettiget til at fremhæve dette. Men det vil ogsaa ses, at der, saaledes som allerede de ovenfor nævnte Bevægelser kunde tyde paa, er noget andet og mere end netop, hvad der svarer til Øje­ medet. Ja, det vil let ses, at man i Virkeligheden er langt ude over dette allerede ved dette korte Tidsrums Slutning. Selv hvor det drejede sig 0111 egentlige Opsparinger, var disse jo for en væsentlig Del rent midlertidige, beregnede paa et eller andet nærliggende Formaal som at sætte Bo, udrede Husleje o. s. v.; men desuden var det jo for en ikke ringe Del Foreningsmidler, altsaa netop ikke Spa ­ repenge, der hensattes til Opbevaring og Forrentning for kortere Tidsrum, og endelig var det Midler, der hensattes af Ejeren for at undgaa »de med Udlaan forbundne Vidtløftigheder« — altsaa for- haandenværende Kapitaler. Man skønner her, at der kunde være en anden Grund til Forskel­ len i Tilløbet til Edinburghs og Københavns Sparekasser end den forskellige Sparsommelighedssans i de to Byer. Og Grunden var sikkert den, at medens den engelske By havde sine Banker og Ban­ kiers, hvor de nys omtalte Pengemidler forvaltedes, havde Køben­ havn —fraset enkelte private Købmænd, der tillige optraadte som en Art Bankiers —kun en eneste Institution af denne Art: National­ banken. Og at selv den Del af Publikum, der tidligere havde været 42