SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

M EN Kassen var nu i al Fald en Virkelighed. —Muliggjort ved personlige Ofre fra Direktionens Side, mødt med Velvilje af Autoriteterne, hilst med Forstaaelse og megen Offervillighed af Medborgere og modtagen med ubegrænset Tillidsfuldhed af sit Publikum, kunde den skride til Løsningen af sin Opgave: »at væk­ ke den vore Forfædre saa hellige Sparsomhed«, og »at tilbyde de Sparsommelige en beqvem Ledighed, til sikkert og med Fordeel at opbevare deres Penge«. Til den Ende mødte da nu hver Mandag og Onsdag fra Kl. 8 til 10 »surnummerair Arbeider i General Told­ kammerets Secretariat«, Hr. cand. jur. Wedel og en af Direktørerne i Forværelset til de 32 Mænds Forsamlingssal paa Raad- og Dom­ huset for at modtage Indskud, kvittere, føre Bøger og udbetale. Og saaledes var det ordnet, at Bogholderen, Kandidat Wedel, førte Me­ morial og Udgiftsjournal, hvori de uddragende kvitterede for Mod­ tagelsen af Penge, samt Hovedbogen, medens den jourhavende Di­ rektør sad ved Kassen og desuden førte Kassebog og Journal, hvilke Bøger altid forblev i hans Værge. Begge satte deres Navn i Kontra­ bøgerne, hvori Direktøren desuden skrev Beløbene med Bogstaver, medens Bogholderen førte dem i Linien med Tal. Kammerraad Bech fik det særlige Hverv »at føre det specielle Regnskab over Kassens Formues Fond og altsaa at besørge de løbende Udgivter«; sammen med Collin havde han endvidere »at regulere de løbende Forretninger, forsaavidt de ikke maatte ansee det fornødent at sam­ menkalde hele Directionen«. Desuden blev det overdraget Collin sammen med P. Møller »at føre Sparekassens Mellemværende med Statsgjældskassen og Nationalbanken i at opbevare de fra disse Steder udstedte Recepisser og Obligationer, samt at opsige de Sum­ mer, som maatte behøves til Udbetalinger og kvittere herfor«.*) *) I Sommeren 1825 blev dette paa Collins og Møllers eget Forlangende forandret til »at den samlede Directions eller i det mindste 4 Medlemmers Underskrivt paa Qvitteringer for Capitaludbetaling er fornøden, hvorimod man for den terminsviise Hentes Modtagelse ønsker, at den gamle Foranstaltning fremdeles staaer ved Magt«. 37