SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

S P A R E K A S S E N S T I F T E S

Ja , saaledes viklede da Sparekassen sig ud af sit Svøb og traadte fra Mulighedernes Verden ud i Virkelighedens. En Mangel ved den var det jo sikkert, at den ikke traadte i sine to Forgængeres Spor og straks frugtbargjorde Midlerne ved Udlaan. Rent afset fra, at det jo for Datiden i al Fald maatte kunne være Tvivl underkastet, hvor­ vidt den Sikkerhed, man opnaaede ved at lade Repræsentativerne forrente i Statskassen, egentlig var saa grundmuret, naar Hensyn toges til, at det ikke var mere end 7 Aar siden, at Statskassen havde spillet Rankerot — ligesom man jo forøvrigt ogsaa havde særdeles triste Erfaringer med Hensyn til Bankvæsenet — saa kunde det jo ikke lades ude af Betragtning, at man gjorde det arbejdende Sam ­ fund, der trængte til al den Haandsrækning, det kunde faa, en daar- lig Tjeneste ved at unddrage det Kapitaler, selv om disse var nok saa smaa. Produktionen var jo yderst fattig herhjemme, Diskon­ toen var høj —1819-22 6 °/o, derefter 5, først i 1827 gik den ned til 4 — og Krediten derfor dyr, for saa vidt den overhovedet kunde faas. Til Direktionens Forsvar maa det dog siges, dels at den jo gjorde sit Arbejde gratis og derfor maatte have Lov til at begrænse det til den Opgave, der laa nærmest for, dels at den ikke i sine vil­ deste Fantasier havde tænkt sig Muligheden af en saa stor Tilgang af Kapitaler, som Kassen virkelig blev Genstand for*), dels endelig, at det let kunde komme til at staa for den som, at Frugtbargørelse ved Udlaan af saa smaa Kapitaler, som den tænkte sig, var det sam­ me som at gøre disse for faste til, at Udbetaling kunde finde Sted i saa stor en Udstrækning, som de fattige Sparere maatte ønske det, hvad derimod Anbringelsen i Statskassen og Nationalbanken, saa­ ledes som den her var ordnet, aabnede al ønskelig Adgang til. Dens Fejl bestod da heller ikke saa meget i, at den ikke straks greb til Udlaansvirksomheden, som i, at den ikke, da Tilstrømningen af Indskud hobede virkelige Kapitaler op i Sparekassen, og især da Offentlighedens Opmærksomhed vaktes for det uheldige i, at disse Kapitaler unddroges Produktionen, gav efter for de da rejste Krav, *) I et Udkast til den ovenfor aftrykte Indbydelse lyder § 5 (o: den trykte Ind­ bydelses § 4) saaledes: »Een Gang aarligen aflægges Regnskab, som ved Trykken offentliggjøres. Dermed skal tillige til Sikkerhed for alle Deeltagerne, følge Efterretning om, hvad der inde- staaer paa hvert Conto, betegnet blot med dets Nummer, uden noget Navns Næv­ nelse, og hvor tillige skal anføres alle de Nummere, som have erholdt T ilbagebe­ talinger, med Summer og Dato.« Større tænkte man sig i al Fald paa dette Tidspunkt ikke Kassen, end at disse Oplysninger kunde gives med Aarsregnskabet. 32