SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

S P A R E K A S S E N S T I F T E S

denne desuden kunde tænkes opsagt paa meget ubelejlige Tids­ punkter; 3) at Mænd, der uden Vederlag paatog sig at administrere maaske betydelige Summer, ikke tillige burde hæfte med deres For­ mue, hvad der ogsaa vilde kunne afskrække andre fra senere at ind­ træde i Direktionen, og at desuden næppe noget Tab kunde forven­ tes som Følge af den sikre Anbringelse, man havde udvirket; 4) at kongelig Garanti ikke kunde forventes opnaaet*); 5) og at Kassen, der maatte anses sikret mod Tab, næppe vilde savne Tillid, naar blot Regnskabsførelsen blev forsvarlig ordnet, og Interessenterne dels ved et offentlig aflagt Regnskab, dels ved, at der gaves dem Ad­ gang til at sammenholde deres Kontrabøger med deres Konti, sattes i Stand til at overtyde sig om, at alt var i Orden. Fremdeles drøftedes Spørgsmaalet om, hvorvidt man skulde modtage Indskud fra unavngivne. Flertallet af Direktionen holdt for, at det kunde give Anledning til Misbrug, dels ved muligvis at gøre Sparekassen til et Anbringelsessted for uretmæssig Ejendom, dels ved mod Hensigten at gøre den til Forrentningssted for større Kapitaler, der kunde indsættes paa flere Konti, ligesom man ogsaa mente at skylde Publikum, at den Kassen givne Regunstigelse: at de indskudte Summer fritoges for Arrest eller Resiag, ikke blev mis­ brugt. Det vedtoges derfor, at Indskud indtil videre ikke skulde modtages fra unavngivne. Etatsraad Collin,. der hørte til Mindretallet, lod sig imidlertid ikke overbevise af disse Grunde, men tilførte Forhandlingsprotokollen sine Indvendinger, der bl. a. gik ud paa, at Indskyderne havde Ret til at fordre, at Frugten af deres Sparsommelighed forblev ukendt for Uvedkommende, og at Direktionen ikke havde mere Adkomst til at faa at vide, hvem der sparede, end f. Ex. Fødselsstiftelsens *) I en Koncept, indeholdende de forud for Indførelsen i Forhandlingsprotokollen gaaende Overvejelser, findes følgende Udtalelser: »Kunde kongelig Garantie udvirkes, vilde den neppe erholdes uden at Hans Maje­ stæt forbeholdt sig at udnævne een eller fleere af Bestyrerne, og, om dette endog ikke var Tilfældet, vilde Publicum vel letteligen staae i den Formeening, at saadant dog skeede underhaanden. Men Tanken om den mindre Iver, som man vel altid tiltroer en befalet Bestyrelse fremfor den, der frivillig, af reen Interesse for Sagen, paatager sig et sligt Arbeide vilde maaskee, i Forbindelse med Ideen om, at Fremtidens Con- juncturer mueligen kunde, naar en offentlig Autoritet havde Deel i Administrationen, fremkalde befalede Omsætninger af Capitalerne, modarbeide den Tillid, som en ma- thematisk beregnelig større Sikkerhed skulde fremvirke.« At den sidst omtalte Frygt ogsaa avledes ved Midlernes Indsættelse i Statskassen, saa man altsaa ikke. Og det var netop denne Frygt, der gav sig de stærke Udslag i 1848 og for en Tid unddrog Sparekassen den Tillid, som den ellers saa ubegræn­ set havde nydt.

25

4