SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

S P A R E K A S S E N S T I F T E S

staae i Forskud for, indtil man ved et Sammenskud, man agtede at bringe i Stand, fik en liden Capital tilveiebragt. Hvad Localet angik, da røddede Etatsraad Schåffer denne Vanske­ lighed paa en for Kassen meget behagelig Maade afveien, ved at bevir­ ke hos Stadens 32 Mænd, at de overlod Sparekassen Forværelset for deres Forsamlingssal i Raad- og Domhuset til Contoir. At dette holdes i denne Bygning er i adskillige Henseender ønskeligt og gavnligt.« Som man af alt dette vil se, mødtes den vordende Sparekasse med Velvilje fra alle Sider. Her skal endnu blot tilføjes, at det om­ talte Sammenskud ogsaa blev bragt i Stand, idet Direktionen kort efter, at Kassen havde begyndt sin Virksomhed, udsendte et Cirku­ lære med Anmodning om Bidrag til et Fond for Kassen. Herved indkom, skænket af 8 Mænd, 700 Rbd. »For at afgjøre den 3die Punct, indbødes de Mænd, som Direc- tionens Medlemmer mundtligen havde anmodet om at paatage sig det specielle Tilsyn med Sparekassen, og som dertil havde erklæret sig villig, nemlig Justitsraaderne Lind og Gede, Major og Kæmner Ponsaing, Capitain og Bygmester Schaper, Capitain, Stadsmægler Witter, Secretair og Boghandler Deichmann, Prokurator Hasle, Grossererne Hammerich og Busch og Forstander ved Opfostrings­ huset Borch, til at samles med Directionen den 4de April.« Dette Møde kom da ogsaa i Stand; men da de nævnte 8 Mænd for det første vilde have en meget vidtløftigere Regnskabsføring, end Direktionen fandt det nødvendigt, og da de desuden fordrede ansat en særlig Kasserer, hvad Direktionen bestemt satte sig imod, endte Mødet uden Resultat. En længere Korrespondance, hvor­ under de tilbød, at en af dem selv vilde paatage sig Kassererforret­ ningerne, førte heller ikke til noget, hvorfor Direktørerne beslut­ tede foreløbig »selv at bestride samtlige Forretninger; og det be­ fandtes siden, at naar disse fordeltes efter Omgang imellem dem alle Sex, behøvedes ingen Inspecteurer.« Hermed var dog Direktionen ikke færdig med sine Overvejelser. Der var endnu adskillige tilbage; og da disse viser baade, hvor vidt man gik i sin Omtanke, og hvilke Muligheder man tænkte sig, og desuden ingenlunde savner Interesse ogsaa for vor Tid, skal de an­ føres her. Vi lader atter Direktionen selv have Ordet. »De vigtigste af de Puncter, som under Deliberationerne om Spa­ rekassens Organisation bleve omhandlede, men ikke ansete tjenlige for dens fremtidige Tarv, vare følgende: 23