SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

OM R E S E R V E F O N D E N OG V E L G Ø R E N H E D E N

»Til Kongen! Efterat Kjøbenhavns Sparekasse havde bestaaet i 10 Aar og i denne Tid opsamlet en Administrationsfond af over 10.000 Rdlr., fandt den daværende Bestyrelse, at denne Sum var meer end til­ strækkelig til at opfylde dens Bestemmelse: at dække mulige Tab ved Regningsfeil, Feiltællinger og deslige, og besluttede derfor at fastsætte en Anvendelse af Overskudet; og blev dette vedtaget at skulle anvendes udelukkende til Belønninger for troe Tjenestetyende af begge Kiøn. Denne Beslutning erholdt kongelig Approbation ved allefhøieste Resolution af 16. December 1829, som allerunderdanigst vedlægges i Afskrift. Det kunde synes paafaldende, at en Bestyrelse, der i sin Midte talte nogle af de Mænd, der havde stiftet Sparekassen til Gavn fo r de t j e n e n d e og a r b e i d e n d e K l a s s e r , søgie at indskrænke Oversku- dets Anvendelse alene til Tjenestetyende. Men det maa dog herved bemærkes, at Bestyrelsen maa antages at have tænkt sig, at en saadan velgjørende Virksomhed strax skulde sættes i Værk, og naar det dengang udkommende aarlige Overskud, uden Accumulation af Capital, var blevet anvendt, kunde der vel være Anledning til at sætte en Grændsefor, at de indskrænkede Mid­ ler skulde spredes, og at søge dette opnaaet under Form af Beløn­ ninger til Tjenestetyende, som den Klasse, der dengang vistnok med Rette betragtedes som fortriinsviis uheldig stillet med Hensyn til Udsigterne for deres Alderdom, ligesom det ogsaavar den, der langt overveiende benyttede Sparekassen. I de hiin Tid nærmest liggende 4 Aar indtraadte saaledes 1913 af Tyendeklassen, men kun 649 af Haandværksklassen. Foranstaltningen traadte imidlertid ikke i Kraft og der sees ikke nogensinde at være gjort Skridt i denne Retning. Dette maa nu væ­ sentligt tilskrives, at Bestyrelsens vexlende Medlemmer efterhaan- den kom til den Anskuelse, at der var noget langt Vigtigere at hensee til ved Overskudets Opsamling, end dermed at dække Regnskabsfeil og deslige, nemlig at samle en R e s e r v e f o n d , som kunde hævde Tilliden til Sparekassen i uheldige Tider, hvor Pengerystelser eller almindelig Mistillid kunde fordre Opoffrelser, for at Kassen til en­ hver Tid kunde opfylde sine Forpligtelser ligeoverfor Indskyderne. Saadanne Perioder ere indtraadte —i 1848 og i 1857 — og have ikke o o andet end kunnet styrke Sparekassens Credit, men ved disse er Be­ styrelsen ogsaa blevet bestyrket i sin Anskuelse om Nødvendigheden