SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

1 8 5 0 - 1 8 5 8

det nødstedte Forretningsliv, foruden at den forstrækker National­ banken med 27a Mill. Rd.*) Publikum er naturligvis opskræmt som aldrig før. Det styrter til Bankerne. Det stormer Sparekasserne. Det kræver sine Nødskil­ linger, sine Sparepenge, sine Kapitaler tilbage. Pengeinstitutionerne er om en Hals. De udbetaler og laaner, og laaner og udbetaler. Og saa sundt er heldigvis det Grundlag, de har indrettet sig paa, at ikke en af dem —i al Fald ingen Sparekasse —gaar i Stykker. Paa dette Punkt slap vi for at dele Skæbne med Udlandet. Ellers var det galt nok. Medens 1856 havde talt 41 Fallitter i Kø­ benhavn, mødte 1857 med 87 og 1858 med 91. Men allerede i For- aaret sidstnævnte Aar var Krisen ovre. I Sparekassens Forhandlingsprotokol sætter heller ikke denne Krise sig store Spor. Det ses blot, at man i Mødet den 16. December vedtager, foruden at anmode Finansministeren om et Afdrag paa en Obligation paa 100.000 Rd., der forfalder til Udbetaling den 3. Januar 1858, at sælge en Række Effekter, og derefter atter i Mødet den 28. December beslutter »at realisere af Activerne, navnligen Bankactierne, samt at løsgjøre det i Indskrivningsprotokollen ind­ skrevne Beløb«, ligesom man i sidstnævnte Møde vedtager, »attil- staae Politibetjentene for Assistance og Ordensoverholdelse ved Nummeruddelingen 1 Rd. daglig til hver Betjent under det Vilkaar, at der ikke fra Politidirecteuren senere formeres Sparekassen Reg­ ning for Udgifter i samme Anledning«. Noget viser dog dette, selv om det ikke er meget. Det viser for det første, at man har maattet gøre Brug af de indkøbte Værdipapirer for at skaffe Penge. Bemærkningerne til Aarsregnskabet for 1857-58 nævner da ogsaa, at de til Administrationsfonden henlagte, rente­ bærende Effekter, nemlig 34.082 Rd. 72 [3 i Indskrivningsprotokol­ len optagne kgl. Obligationer, 11.000 Rd. kgl. 4 °/o Obligationer, £ 1500 dansk-engelske 3 % Obligationer og 6600 Rd. Nationalbank­ aktier, er afhændede. Sidstnævnte Beløb findes dog stadig paa Regnskabet, men tilhører altsaa ikke mere Administrationsfonden. Og dernæst viser Forhandlingsprotokollens ordknappe Meddel­ else ogsaa det, at man har maattet ty til Politiets Hjælp for at holde Orden paa det skrækslagne Publikum. *) Om Nationalbankens Forhold til Krisen — et Forhold, der synes uretfærdigt bedømt af Samtiden og derfor ogsaa af en lang Eftertid, kan henvises til Axel Rubow: Nationalbankens Historie S. 232 ff. 130